Vejen til bedre integration af unge

Azhar Ali Iqbal (00:00) til JobCast. Mit navn er Azhar og i dag har vi fat på et rigtig vigtigt emne. Ungeløftet og integration af unge uden uddannelse eller arbejde. Hvordan sikrer vi, at unge, falder uden for uddannelsen af arbejdsmarkedet får de bedste muligheder for en god fremtid? Med mig i studiet i dag har jeg Karin Liltorp med, beskæftigelsesordførende for Moderaterne og ekspert på området. Velkommen til Karin. Tak. Karin, kan fortælle os lidt om dig selv? Hvad er laver hos Moderaterne? Karin Liltorp (00:24) Tak skal du have. Jeg sidder i Folketinget, og der har jeg jo forskellige kasketter på. Jeg er blandt andet beskæftigelsesordfører, jeg er civilsamfundsordfører, og så er uddannelses- og forskningsordfører og EU-ordfører. Så jeg har i virkeligheden flere kasketter på, der passer meget godt inde i det emne, skal snakke om i dag. Og det er et område, der interesserer mig utrolig meget, for jeg synes, det er så ganske forfærdeligt, hvor mange vi har efterladt uden for samfundet i virkeligheden. Azhar Ali Iqbal (00:58) Det er meget skræmmende. De seneste statistikker viser, at der 43.000 unge, der går imellem to stole. Der har været et ungeløft, som er blevet vedtaget her sidste år. Hvad er din holdning til det? Hvor er vi henne? Og hvad gør vi? Karin Liltorp (01:13) Jeg synes, ungeløftet er en rigtig godt skridt i den rigtige retning. Men nu skal det jo lige implementeres. Og det jo altid det, der er det værste ved os politikere. er, at vi har nogle gode intentioner, vi vedtager nogle love. Men det er jo først blevet en succes, når vi får det ud at leve derude. Men det er i hvert fald et tegn på, at der er rigtig mange, der tager det alvorligt. Fordi det er jo i virkeligheden også protest. Nu siger du 43.000, men vi ved allerede nu, at 20 % De kommer til at havne på livslange overførselsindkomst. Så det er ligesom 20 % vi har dømt udenfor. Og det giver jo slet ikke mening, for det er jo ikke 20 % der ikke har nogen ressource, og der ikke har nogen evner. Man har altid noget at bidrage med, og alle vil gerne bidrage, hvis de får lov til det. Det er min helt klare holdning, men vi har bare fået et skabt samfund, hvor det er utrolig svært at få lov, hvis man ikke lige passer ind i kasserne. Azhar Ali Iqbal (02:08) Når du siger, får lov at passe ind i kasserne, det for lov fra arbejdsmarkedet, fra uddannelsesinstitutionerne eller hvad oplever I? Hvad ser I? Hvad hører I? Karin Liltorp (02:17) Når jeg siger får lov, så er det jo netop ikke, har lov til at tage alle de uddannelser, vil, og man har lov til at søge de arbejder, man vil. Men vi har ikke rigtig fået indrettet samfundet, så vi giver mulighed for dem, ikke passer ind i skabelonen. Altså vi har fået lavet en eller anden fortælling om, skal alle sammen gå i folkeskolen, så skal vi helst på gymnasiet, det det, de fleste gør, og så en videregående uddannelse, og så videre på arbejdsmarkedet. Men sandheden er jo, at det er ikke os alle sammen, er kasseformet, og mange vil trives meget meget bedre, hvis vi lod dem udvikle sig på deres egen måde og finde en anden vej ind på arbejdsmarkedet. Ind og gå den her slaviske vej. Og vi er også så inde i en situation, at hvis man så ikke passer ind i gymnasiet eller en anden ungdomssuddanning, så kommer man til at føle sig som en total taber, i stedet for at sige, at det ikke en rigtig måde for mig at lære på. Kan vi ikke lige åbne op og se, om der er andre muligheder? På den måde synes jeg virkelig, vi har fået at skabe et helt utroligt skævt samfund. Og så er der nogle, der kæmper sig igennem ungdomssuddanningen. Måske med nogle dårlige karakterer og komme ud med en følelse af, jeg bare ikke lige så god som de andre. I stedet for at man havde sat tidligere ind og sige, at det bare ikke er vej, du skal. Måske skal du noget andet, fordi du kan noget andet. Vi er alt for dårlige til at spørge, hvad det er, har lyst til, hvad det er, gerne vil i stedet for at sige, at har den her kasse, værsgo og passe ind i den, og så fortsæt dig ud af. Azhar Ali Iqbal (03:41) Ja. Det er ret skræmmende, fordi jeg kan selv huske fra min egen tid, fra uddannelsen af, hvor mange der faktisk bare faldt ud. De var knivskarpe, literally knivskarpe mennesker, som godt kunne rigtig mange ting. Undskyld, nu går vi lidt i påvægten og i nostalgien. Men jeg havde da en kameram fra folkeskolen af, jeg har aldrig nogensinde mødt en dreng, der var så skarp til matematik. Vi startede begge to sammen, så lydte på CBS. Han startede på H.E. Almingen, fordi han gerne ville være at vise os. Jeg starter på en anden gren, men efter 2-3 måneder var han ude, fordi han følte, at det her pres, egentlig er på, man skal gå ind og gøre A, C og D. For eksempel var der en artikel i politikken her for et par dage tilbage, eller var det en uge tilbage? Men alle de nye rekrutter, kommer, rekrutter undskyld, men alle de nye studerende, kommer ind på CBS, de får jo at vide, at du gerne vil ind til de helt store, Gain, BCG osv., så skal du kun have top notch karakterer. Det er Det jo skræmmende. Karin Liltorp (04:41) Men jeg synes også, er så utrolig skræmmende. Nu kommer jeg op i det helt store navler, fordi der synes jeg bare, eller sted vi har fejlet som samfund, hjælper anerkendt, at det her system, de her kasser, vi har lavet, passer til de fleste. Jeg har passet fint ind i kasserne. Jeg har altid været sådan en lille duksepige. Så det var fint nok gymnasiet, universitetet, kørte derudaf. Men jeg ser bare, hvor mange vi taber på den der måde. Det er jo det, er grotesk. Altså i virkeligheden også en anden ting, er jo drengene omændene, er de helt store tabere. Og der har man jo vidst gennem rigtig mange år. Og så bliver man ved med kæmpe for at nu må vi se, hvordan vi får dem til at passe ind i det her system, i stedet for at sige, måske er det systemet, skal laves om, måske skal vi gøre noget helt andet. For som du siger, der sidder jo virkelig nogle skarpe hjerner, der sidder nogen, har så meget mod på livet, men hvor det bliver taget fuldstændig fra dem. Og det er jo virkeligheden det værste, fordi når jeg siger, at 20 % havner på lang vej overføringsindkomst, jeg vil godt vede på, der sidder ikke mange sødt. når jeg derude siger, hvor kunne det være fedt, hvis jeg bare kom på førstedspensionen, og så var det mit liv. Det tror jeg simpelthen ikke på, der er nogen, tænker. Langt de fleste tænker, hvor vil det være dejligt, hvis jeg kunne få lov at vise, hvad jeg dur til. Men vi giver dem ikke rigtig mulighed for det. Azhar Ali Iqbal (05:56) Når du siger 20 % at det så inden for, nu har Danmarks statistik haft en optilling her, var det sidste år eller var det forrige, det var faktisk sidste år, 1,2 millioner er der i den aldersgrænse der hedder 15-21 år. At det 20 % fra den befolkningsgruppe eller er det bare 20 % on top af de 43.000 der allerede er ledige? Karin Liltorp (06:18) Det det, er meget tankevækkende ved tallen. Siden 1980, altså mange, mange år siden, har det været en permanent statistik, at folk i den arbejdsdygtige alder, så det er jo ikke kun de unge, det er i alle alder, der har 20 % været udenfor. Og jeg kan godt lide at kigge på de helt store tal, fordi er dem, vidner om, at der sker ikke rigtig noget på den front. 20 % har været der, så nogle er på kontanthjælp, nogle har været på førstidspension, nogle har været i andre forløb. er sådan lidt ud og ind, men i den helt store sammenhæng har vi ikke ændret noget. Og det også derfor, siger, at er sådan, ser ud lige nu. Hvis du kigger i en normal skolklass, så vil du kigge 20 % af jer havner på livslangen. Overførselsindkomst, det kan godt være, I lige får lov smage lidt på det kortvejt. Men I kan godt forvente, at det er ender. Så det er de der 43.000. De er jo en del af den her statistik her, men det fortsætter bare. Og hvis vi ikke gør noget, så er de på overførselsindkomst også når de 50-60 og indtil de opnår forførsel. holde på pensiontalleren. Azhar Ali Iqbal (07:16) Det er altså igen ikke, man får sådan en knold i maven ikke? Når man hører de her taler, man egentlig sidder og taler om sådan noget. Nu har vi jo arbejdet med det her også i stykke tid. Jo flere statistikere vi gennissere, har jobpatruljen for eksempel her sidste år, var ude og lavede en undersøgelse. Blandt trybs eller så videre, er unge og unge ansatte mellem 13 og 17 års alderen. Karin, 96 % af... Karin Liltorp (07:22) Ja. Azhar Ali Iqbal (07:43) Den anders gruppe fra 13 til 17 år har oplevet brud på arbejdsforholdet. 96 procent. Det ikke 4 procent, det er 96 procent. Det er rigtig rigtig skræmmende når man ser de her statistikere her. Hvad er dit tankesæt ankundeligt? Hvad skal man gøre? Hvor er det man egentlig starter? Karin Liltorp (08:02) Nu ved jeg så ikke lige. Der tror jeg måske du bliver nødt til at uddybe, hvad det er generelt, at de har oplevet det ude. Nu siger du, brugte på det, fordi det lyder til nogle voldsomt tal. Men hvad er det, de har oplevet? Azhar Ali Iqbal (08:14) Jamen det kan for eksempel være, at de ikke har fået den pause, som der har været tilladt. Så det vil sige, efter 45 minutter, hvor de skal holde en pause på 15 minutter, det har ikke været tilladt. de ikke har fået det. De har måske arbejdet mere end de timer, som der er tilladte på feriedage eller på skoledage osv. Så der er rigtig mange af de her, kan du ryge dig sådan til at gøre sig gældende. Jeg kan da selv huske dengang, arbejde, hvor det var, man fik at vide, kan du ikke lige tage en time mere? Jo, det gør jeg lige. Man er jo ikke parat til, at man egentlig kan gå hen og sige, som 30-17-årige. Det vil jeg ikke. Der er lige en regel der lige hænger ved. Så det er rigtig vildt. Karin Liltorp (08:43) Hej. Det er helt sikkert skræmmende. Jeg kan selv huske, da min datter stod klar lige da hun blev 13, så skulle hun dele med ud af arbejdet. Det kunne gå for langsomt. Og hendes første arbejdsplads var bestemt heller ikke særlig god til det med arbejdsforhold. Og hun kom tit hjem, hvor jeg reelt var bekymret over, hvad hun havde slæbt rundt på af kasser, hvordan hun ikke havde holdt pauser osv. Jeg vil stadigvæk ellers have håb på, at de fleste arbejdsgiver vil det godt. Fordi noget det, ellers kæmper for, noget der er kommet nu, er jo, der er fokus på et bankfotografi. fordi man netop også ved, at hvis du først kommer ud og arbejder tidligt, så er der størst ansynlighed for, at du bliver ved med at arbejde. Så det er jo en super god idé. Altså også at forældre opfordrer deres børn til at sige, ja selvfølgelig skal du have et arbejde. Der er også en tendens til, at der mange curling-forældre, siger, at det er også hårdt at gå i skole, og måske skal du ikke lave for meget. Jeg tror, noget af det bedste, kan gøre, er at komme ud og arbejde. Men det er jo skræmmende. Men jeg tror også, at handler det jo om, at der er nogle arbejdsgiver, altså selvfølgelig er der altid nogle brådne kar, som bare vil udnytte det, jeg tror også mange, er lidt i tvivl om reglerne. De i tvivl om, hvordan de skal banne det. For jeg har også indtryk af, vi har en masse arbejdsgiver, også gerne vil tage opgaven på sig, som også godt ved, lad os da få nogle unge ind. Det er den måde, også bidrager til, både at vi får lidt hjælp, men også at de unge bliver dannet i, hvad de vil sige, og være en del af arbejdsmarkedet. Og det, synes jeg, er den positive del af historien. Så selvom der sker masser af overtrædelser, Jeg jeg er rigtig, rigtig uheldig. Og så må vi jo arbejde videre på det i de konkrete sager. Det endte jo heldigt for min datter, at jeg fik motiveret hende til at finde en anden arbejdsplads, hvor man ikke så stort på arbejdsforholdene. For jeg ved godt, at hun ville heller ikke bruge sig over noget som helst. Azhar Ali Iqbal (10:28) Det var skræmmende, Hvordan ser du så, hvis det var, man skulle gå ind og sige, at vi bliver nødt til at en indsats? Nu har vi lavet ungeløftet her, at bliver nødt til at lave en indsats. Er det en kombination af alle parter, når jeg alle parter, det både fra folkeskolerne af eller uddannelsinstitutionerne af? Er det også arbejdsgiver, er det også kommunerne? Hvordan ser du? Det er ikke den perfekte løsning, men en løsning, kunne være viral at gå videre med. Hvad vil være en løsning? Karin Liltorp (10:58) Jeg vil meget gerne have den perfekte løsning. Jeg synes, der er flere tegn i sol og måned, eller hvad man siger, peger i rigtige retning. Jeg ved den nye undervisningsreform, som jeg ikke selv har noget med at gøre, men der har man også fokus på, at man kan komme ud i mestelærer, at man allerede i folkeskolen begynder at kigge på og sige, at er lige noget her med Lukas, han fungerer ikke helt godt, måske skal vi overveje noget helt andet. Så fra skolens side kan man gøre noget. Fra kommunernes side, er jo først, som regel når de bliver lidt ældre, når de kommer i jobcenter osv. Og der kommer en stor beskiftereform, og den glæder jeg meget sindssygt meget til, for det har været så præget af, at det bare regler, regler, regler. Det er netop et sted, ikke engang har haft en mulighed for at spørge den unge om, hvad kunne du så tænke dig at lave? Og det er jeg meget gerne vil hen og sige, hvad kunne du så tænke dig? Og der er så mange gode tilbud ude i landet, og det er jo især Ildsjælet, der har opstartet noget nyt og sagt, at her er den gode måde at få og få Peter og en par arbejdsmarkeder igen, fordi vi ved, der skal til, for ligesom at han får den her smule selvtillid. Og vi skal også holde fast i, at alle ikke skal ind og arbejde 37 timer, og det skal man slet ikke som 13-årige. Vi skal jo komme ind på den måde, passer til os. kan være, at til at starte med skal det være et par timer om ugen, det skal være fem timer om ugen, og så kan man bygge det op. Og der er også rigtig, rigtig mange private virksomheder, der virkelig har taget det til sig. som er super gode til at inkludere unge. Og igen skal det siges, skal jo ikke være fordi arbejdsgiveren bare skal gøre de unge en tjeneste. De får jo også god arbejdskraft ud af det, og det tror jeg, der mange, har indset, at det ikke er en velgørenhedsting. For det er netop ikke nogle uduglige unge, får ind. Det er nogle unge, gerne vil, hvis de kommer ind under de rigtige forhold. Og det jo det, man skal bygge videre på. Og det det, de har set, og selvfølgelig kan de det, og selvfølgelig kan de få god arbejdskraft ud af det. Men det er alle steder, vi skal sætte ind. og jeg tror, skal være meget hurtige til at kigge ved siden af det etableret system for den her gruppe sige, kan vi ikke lave en motorvej ved siden af det officielle system for alle dem, ikke synes, at det fedeste i verden er at gå i gymnasiet eller tage den her uddannelse, men som rigtig gerne vil ud og arbejde. Og netop det der med at lave, nu ved jeg det noget, det I tænker på også, at lave en jobdatabase, hvor man siger, det her er for små jobs, og eventuelt, nu brygger jeg videre på på tanken om det. At der også er nogle virksomheder, siger, at har erfaring med autistiske unge, hvis det var det. At man på den måde også kunne sige, skræmmer os overhovedet ikke. Eller at det her er noget for unge, der har masser af energi, der bare skal ud og brænde noget krudt af, fordi der får man virkelig mulighed for det. Altså Hvor man også er god til at fokusere på, hvad er det for nogle udfordringer, man har haft i skolesystemet eller i det almindelige system, der har gjort, at man ikke passede ind. at man også gennem jobben, opslagene, se, hvad er det for en personlighed, passer til, og ikke 37 timers stillinger, men kortere stillinger at sige, hader du at sidde stille, så er det det her, eller elsker du at sidde og nørde, kan du hjælpe med det her. At vi bare tænker helt ude i bokslen. Og det vilde er jo, man nogle gange ser, at de her unge, der får lov komme ind den anden vej, de bliver inkluderet i de vildeste job, netop fordi man giver dem muligheden for det. Og der vil jeg gerne fortælle, jeg var lige ude og besøge et tilbud her i sidste uge. og tugere elementerede det, hvor de især arbejder med unge med autisme. Og jeg siger der nogle hjerner, jeg blev konfronteret med derude, nogle unge mennesker, der var så sindssygt dygtige, som jeg på ingen måde er bekymret for, få et meget, meget velbetalt job, hvis det det, de gerne vil. Altså det var så dejligt at observere, men det var netop nogen, der havde opgivet skolen. Men nu kom ind af en anden vej. Azhar Ali Iqbal (14:54) Det fandme flot. er virkelig, virkelig far, der er de her virksomheder herude, laver de her ting. Vi har jo en mand, der hedder vores unge af vores fremtid. Og hvorfor er det, ikke har et større fokus, lige præcis på den her gruppe her, som siden til går hen og falder mellem to stole. Det Det er jo dårskræmmende. Men det rigtig dejligt at se de her praktiske samler derude. Nu nævner du selv det her med autister, der kan komme ind. I de her statistikker her går man hen og kigger på... Karin Liltorp (15:00) F. F. Ja. Azhar Ali Iqbal (15:21) Så kan man hen og kigge på fordelingen af, hvilke typer personer der også er, om de har noget vej imellem, om de ikke har det, hvor er vi henne, og hvad gør kommunerne egentlig aktivt for at de her mennesker i arbejde. Kan de gøre noget, eller har man brug for aktører fra samfundet? Karin Liltorp (15:36) Og vi har i den grad brug for aktører for samfundet. Altså noget det, glæder mig til ved beskæftigelsereform, det er jo virkeligheden, vi så fint kalder en frisættelse af kommunerne, fordi at de har været så bundet. Så jeg glæder mig særlige til frisættelsestilen, hvor det også betyder, at den enkelte sagesbehandler derude kan sige, nej, jeg behøver ikke kun at kigge i den her retning, jeg skal tænke mere på, hvad kan hjælpe den her person. Men noget andet at sige, man har haft travlt med derude, er jo netop hver gang at kigge på, hvad kan du ikke, når du har ikke din 9. klasse tilbage. eller når du har ikke en studenterexamen. Vi har været super gode til at kigge på, hvad man ikke kan, i stedet for at starte med at hvad kan du så? Det var da dejligt. Jeg tror netop på, at mange af de puslespilsbrikker, der skal til for at skabe det her perfekte samfund, de ligger derude. Vi skal bare være lidt bedre til at se dem og sige, hov, der er der noget der. Hvis de ude i kommunerne, lige pludselig får en bred vifte af tilbud, kan vælge mellem. Der skal man selvfølgelig passe på, at der ikke er nogen, der bliver for opfindet som. Man skal også vide, hvad man bruger pengene på. Men der er så mange muligheder. Og så skal det jo sige blandt de her 43.000. Det jo ikke fordi, de alle sammen går hen og bliver elektronikingeniører. Der er jo også nogen, har komplekse problemer. Men der er også en del af dem, der f.eks. slås med et misbrug. Men så hjælp dem jo med det. Og nogle gange kan det der med at komme ud i et arbejde nogle timer måden faktisk være det, der ligesom får bødten til at vende. på den måde er jeg ikke kuske, hvem der har sagt det. Jeg tror, var en gammel politiker, der sagde, hvis arbejdet er så sundt, så giv det til de syge. Det var jo menet som en job, men i virkeligheden er det jo nogen gang det, skal til. Altså også hvis man kæmper med et alvorligt misbrug, og man egentlig ikke ser nogen grund til at stoppe om morgenen. Hvis man først kommer i gang, så kan det være det, siger, der kan faktisk være en grund til, at jeg er lidt friskere i hovedet osv. Det har jo også oplevet flere eksempler på, at man ikke først siger, at nu skal du helt ud af din misbrug, men ligesom sørge for at få den der bløde vej ind og sige, at nu kan du godt se, vi bliver nødt til at gøre ved den her misbrug, for ellers kan du altså ikke passe det arbejde. Og så vil mange gerne passe til arbejde. Og igen, unge, når vi snakker 43.000, det er jo ligesom resten af samfundet, der er jo ikke én ting, kendetegner de her unge. Nogen har det svært socialt, nogle har det svært med skolesysteme, nogle har et misbrug, nogle er super intelligente, nogle er mindre kompetente til symbolige ting. Så der er jo ikke én ting, der kendetegner dem. Og det også bare det, skal være opmærksomme på, at der skal være er masser af muligheder, fordi én ting, kendte sig om, det at kan alle sammen nåede, og de vil også gerne nåede. De vil bare ikke udsættes for et urimeligt pres, der får dem til at føle sig mere uduglige. Azhar Ali Iqbal (18:16) Jeg glæder mig til at den her nye reform egentlig vil gøre. Hvornår tager den i kraft? Kommer det til køre nu her fra Jobber? Eller er vi næste år? Karin Liltorp (18:25) Meningen skal træde i kraft fra januar 26. Så den er jo ikke på den måde. Men jeg vil sige, den eneste måde, kan blive en ægtesucces på, det er, at ude i kommunerne sørger for få det implementeret ordentligt. Så det er også en ny måde at tænke på. Så der er jo også nogle farer forbundet ved det. Altså det er jo dejligt at sige, nu skal I ikke bruge så meget tid på at dokumentere og på åndsvagt proceskrav og sådan noget. Men det kræver så, gør noget andet. at I ligesom ved, hvad der er. Og der er en af mulighederne, de oplagte muligheder, er jo netop, at hvis det bliver lettere for de unge at se, hvad der er små jobs at få, så vil det altid være den første vej, man går og siger, jamen du ser dig egentlig ud til at være klar til at gå i gang med et eller andet, og så får de en bred vift af jobs, kan kigge på og sige, kunne noget af det her være noget for dig, med mindre, at man først skal sætte ind en helt andet sted, hvis man... Altså igen, vi mennesker har brug for, at omgivelserne er i orden. Det er også lidt optimistisk at tro på, at man kan arbejde velfungerende et eller andet sted, hvis man har store problemer, man har en psykisk sygdom, der ikke bliver taget hånd om osv. Så tanken er jo også, at man skal kigge hele vejen rundt og sige, at der lige er skal styr på først. Har du en familie, støtter dig? Har du et godt sted at bo osv.? Så at man lige på den måde får kigget hele vejen rundt og så siger, så kunne et job måske også være supergodt for dig. Og igen en opfordring til virksomheden, sørg. sørg for at lave de her jobs som måske er fem eller ti timer om ugen, så der er en mulighed for alle at komme ind uden at knække nakken på det. Og sørg for at alle jobs ikke er nogen, kræver, man stopper om syv om morgenen, hvis det noget andet, skal til for lige at komme i gang. Så skab den her flexbilitet. Azhar Ali Iqbal (20:06) er en podcast her for par måneder tilbage, hvor det netop blev. benævnt, vi har den her 9-to-5 mentalitet, at der skal man være på arbejde, efter kl. 5 så har man muligheden for at gøre, hvad man har lyst til at gøre. Men der er jo rigtig mange mennesker, falder ud af den kategori, som måske ikke er A-mennesker, men måske er B-mennesker, og mere foretrækker man arbejder på eftermiddagen. Og det jo ret spøjst, at man sådan set er i et tid her i dag, hvor man siger, at der skal jo altså være mulighed for fleksibilitet, og det noget, som virksomheden også må forstå. Karin Liltorp (20:36) Ja. Altså jeg kan næsten få lyst til at skrige, når du siger det der. Det er jo igen det, symboliserer et kassesamfund, vi har lavet. Altså vi har skabt et samfund, er, møder på arbejde kl. 8, vi går hjem kl. 4, sådan er det. Og som jeg sagde før, vi tager vores uddannelse, vi tager den klassiske uddannelsesvej. Og vi har så svært ved at rumme, at der er nogen, gerne vil gøre det på en anden måde. At hvis man bedre kan lide at sove længe og så arbejde om aften, så er man på forhånd dømt som en taper-type. Og det er jo fuldstændig grotesk. Prøv lige at tænk, hvor meget også A-mennesker har dikteret. Og jeg kan godt sige det, fordi jeg er jo selv en af et krasse eksempel på et menneske, der godt kan finde ud af at stå tidligt op og passe mit arbejde. Men jeg har mødt så mange andre, der har det anderledes, og jeg kan blive så bred over, at vi har fået skabt den her normalitet i stedet for at sige, nej, det passer overhovedet ikke til alle. Og hvis man bare sagde, at du møder kl. 12 eller kl. 2, hvad er det, passer dig? At vi tænker mere i, hvad er det for nogle opgaver? Det er da lige meget, hvornår du løser dem. Bare du gør det. Så den der tanke om, der er kun én måde at gøre det rigtigt på, er jo den, bare synes, i hele samfundet skal væk fra, så vi kan se, at vi ikke er bare nogle computer, der har fået installeret noget software, og så fungerer vi bare tip-top. Det er vi ikke. Vi er mennesker, og der nogen, gerne vil indrette sig på en helt anden måde. Det skal vi også have respekt for og det tror jeg også mange af Hvis de begynder at tænke lidt ud af bokslen og sige, at kunne da egentlig være fint, der nogen, der er kommet her et par timer om aftenen, det vil egentlig passe os meget fint. Azhar Ali Iqbal (22:16) Man kan jo vente om, at nu er vores fokus meget på unge og jobplatformer, vores kunder. Dem som vi rækker ud til de her virksomheder kommer jo typisk og ofte sværd inden for det tegn. For eksempel hotellrestauration, Karin Liltorp (22:28) Ja. Azhar Ali Iqbal (22:30) De har jo andre åbningstider gennem meningen, de starter jo måske fra kl. 8 ish og så har man åbent frem til kl. 22. Man kender sin pig-havn, man kender, hvor det er, der kommer mange kunder. Og måske har man måske brug for, at der er en ekstra hånd til stede til det respektive tidsbundel. Så jeg meget enig, lige hvad det angår. Kejn, én ting. Hvis du kunne ændre én ting i dag for forbedre situationen for de her unge mennesker, hvad ville det så være? Karin Liltorp (22:56) Det er også et svært spørgsmål. er svært spørgsmål. Min store drøm, og så vil du sikkert bagefter sige, det var ikke én ting. Jeg ønsker endnu mere friselsk. Jeg ønsker, at hver ung, der havner udenfor, kan komme ned i en help desk. Ikke et sted, hvor du skal løbe til en masse krav, hvor de bliver mødt af en, der siger, hvad kan vi så hjælpe dig med? Og den unge får lov at sige, det jeg interesserer mig for, det er sådan og sådan, det er jeg godt. kunne tænke mig, sådan og sådan. Og så hjælper man dem i den retning, i stedet for fra starten sige, at har de her fire kasser, hvilken af dem vil du helst proppes ned i. Og jeg tror jo på, det kan lade sig gøre, men jeg tror også, det kræver en kulturændring i samfundet. Det tror jeg helt sikkert. Og er der, at nogle gange jeg er efter det offentlige, hvor jeg selv er repræsentant for, at det er det offentlige, har skabt de her kasser, og det derfor, jeg er meget begejstret for de private for de kan finde ud af gøre det. Og det glæder mig så meget, det det vi skal bruge meget med af. Men lyt til den enkelte unge og sige, hvad har du lyst til? Okay, så er det den vej vi går. Hvor jeg nogle gange tænker, det burde jo ikke være så svært. Azhar Ali Iqbal (24:09) Nej, er faktisk meget enig. Karin Liltorp (24:11) Selvfølgelig er det jo problematisk, hvis en unge siger, jeg vil gerne sendes til Hawaii, og så vil jeg gerne have penge til at drikke drinks hele dagen. Så der skal måske være nogle begrænsninger med at sige, hvilke opgaver kunne du godt tænke dig at være med til at løse, og så hjælpe dem lidt på vej. Ellers kan jeg godt høre, det lyder lidt for fluffigt at sige lige hvad du har lyst til. Men under nogle restriktioner at sige, at vi har jo et samfund, der skal hænge sammen, og du er jo også en vigtigbrik i det her samfund. Hvor kunne du tænke dig at... Og hver den vigtigbrek ender? Azhar Ali Iqbal (24:41) Absolutt enig. Jeg er faktisk meget enig, fordi det er jo rammer, vi skal have noget at køre og drive det på. så kan man jo vælge ud af en buffet, hvis man kan kalde det for det. Og så vælge hvad der er man egentlig har lyst til. Spændende. Teknologier. Vi har jo noget at gøre med unge mennesker, som måske ikke bruger den samme teknologi, som du og jeg måske vil bruge. Man ser, hvordan Facebook ikke dør hen, men Facebook har sin egen gruppe, Instagram har sin egen gruppe, TikTok har sin egen og så videre. Hvordan ser du teknologier, for eksempel, nu har vi jo fra Jobstar, hvor vi arbejder på at skabe jobmuligheder til unge mennesker via en mobilplatform og så videre. Men hvordan ser du teknologiske løsninger fremme arbejdsløsheden i Danmark? Karin Liltorp (25:06) Ja. Tak Ved du hvad, jeg tænker, at I har en kæmpe opgave foran jer, og I har sikkert allerede gjort meget af det, men prøv lige at tænk de løsninger, der ligger de nu. Noget af det jeg lige snakker om før, det var at finde ud af, hvor passer jeg ind, hvordan passer min personlighed ind. Prøv at tænk, hvad AI i virkeligheden kan gøre. Vær med til at lave de her analyser. Du skulle bare f.eks. sidde og tage i en snak med en af dem, er udenfor, og høre lidt til, hvad tænker du så, hvad synes du så, hvordan er din personlighed og sådan noget. Bare at få det der værktøj, og så sige, jamen ved du hvad, Du kan passe i den her og den retning. Nu er jeg selv kvart involveret i et projekt, det handler om, at vi skal lære unge om, eller vi skal ikke lære dem om, for jeg skal ikke lære dem noget som helst om teknologi. Men tanken er, at vi skal få de unge til gennem selv og udvikle apps og så videre, og blive en del af arbejdsmarkedet, fordi de har kæmpe forspring. Det jeg skulle gøre, var bare at være semi-projektleder, men tanken med det her store projekt er jo netop, Vi tager de unge ind og siger, hvad kunne du forestille dig? Og jeg sidder jo virkeligheden som hende den halvgammle, der ikke fatter en lyd. Og det ville jeg jo, at det der, de så lærer mig at sige, det lyder spændende det her. Hvordan vil du så gøre det? Og så få dem selv til at tænke over det. Men jeg en af dem, har... Altså jeg bruger chatGPT helt vildt meget, og det er sikkert også snart yesterday. Men der er så meget, vi kan bruge det til. Altså også at matche derude og sige, okay, vi har dem... Det her kan I bruge til noget. Jeg håber, er mange unge, lige nu sørger for at døgtigt gøre sig i kunstig intelligens. Jeg er ikke i tvivl om, at bliver til noget. Tilbage til ham, der jeg mødte i sidste uge, som jeg siger, var så total brainy og vidste alt om teknologi. Han sagde selv, hvorfor jeg brugte så mange år på at lære kode, fordi nu kan AI gøre det hele for mig. Det var jo ikke ensværdsiden med, fordi hans tankegang var stadig genial. Azhar Ali Iqbal (27:04) Ja. Karin Liltorp (27:21) og han kunne bruge det rigtig meget, men der sker så meget nu, så der er en masse ting, man lige pludselig tænker, det behøver jeg slet ikke at lære, fordi jeg har AI. Og det er jo også der, tænker, må ud over vores kast-tænkning i skolen og så videre, fordi der er så mange ting, man kan sige, hvorfor skal jeg kunde det her, for jeg kan bare få teknologien til at hjælpe mig. Så der er også en opgave i at finde ud af, hvad er det så, vi skal kunde, hvad er det så, der er vigtigt. er jo noget med at kunne forholde sig kritisk til informationen, man får osv. Men der er også nogle steder, hvor man tænker, er det ikke lige, er lige meget, om jeg kan sætte kop med her. Det er lige meget, for det kan chatkipeteret godt gøre for dig. Vi kunne tage den op i meget større perspektiv, så det kunne bruges meget mere. Og også i forhold til uddannelse. Jeg behøver måske ikke at bruge så mange år på det her, for jeg kan bare bruge teknologien. Jeg kan selv finde frem til nogle kurser, jeg kan tage, hvis jeg gerne vil lære det her. Så det var jo også, for eksempel på jeres platform, man kunne forestille sig en udbygning med at sige, vil du gerne lære noget om det her, så findes der det her online. eller hvad ved jeg? Jeg skal slet gøre mig klog på det, jeg tror bare, er så fantastisk mange muligheder derude, hvis man tør bruge dem. Azhar Ali Iqbal (28:28) Jeg er absolut enig det her med EI. Du går tilbage igen til eksempelet med det der billede. har stensigert nok set det. Der er en, der kommer med julet, og så er andre, er i gang med at... og træk på vognen, hvor der er en firkantet hjul på. Vi er jo lige lod i den samme perfred eller et eller sted i dag. Vi har et generationsgifte, hvor man går fra AI eller man går fra ingenting til AI. Men AI i sig selv er jo stadigvæk kun en papagøje. Så den går jo bare hen og siger det, er, og den vil måske ikke altid være kritisk, men det kommer nok på et tidspunkt. Karin Liltorp (28:42) Ja. Azhar Ali Iqbal (28:58) Så jeg er meget enig, lige hvad det her indgår. Hvad indgår teknologi? Nu har arbejdet meget med teknologier i rigtig mange år. Og oftest det, man egentlig oplever, når man skal arbejde med det offentlige, er, at man skal igennem noget skiverk. Man skal hele tiden igennem noget der, skal være en udbud og så videre. Kunne det måske tænkes, at man på tidspunkt arbejdet hen imod, at man sagde, man bliver nødt til at skarle nogle af de her... Man plejer ens værk væk, ikke fuldstændig forstå mig ret, men de her regler skal ikke gå igennem ski. Men er man sådan set som en udbyder, hvis der er, og det er jo også fremme i værksætteri, tænker jeg her i Danmark jo, at man egentlig har i værksætter rundt omkring, folk der har sådan geniale idéer, der kunne gavne samfundet, gavne kommunerne osv. Hvad kunne måske være et af løsningerne til, at man egentlig havde en mindre barriere for komme ind til det offentlige, som en udbyder af software for eksempel? Jo det er en lidt anden sæd. Karin Liltorp (29:47) Ja, igen. At komme ind i det offentlige, at komme gennem det der system, det har jeg helt svært ved gøre mig klog på, for der er så mange regler, og der er så mange steder, kan optimeres. Jeg har selv haft et lidt samarbejde med en mand, der havde lavet sådan en AI-model til jobcentren, for at fortælle mig, hvor nemt kunne det her gøres i forhold til, hvordan de gør det i dag. Og det var jo helt fantastisk, hvor man tænker, okay, de kan spare 80 % af deres tid, hvis de bruger det her. Men hvordan han får lov at komme ind og arbejde med det, der kan det godt være, er noget lovgivningsmæssigt, at det er også lovgiver, der skal gå ind og se på, hvor er det reglerne, er blevet forsnærende henne, hvordan kan vi give kommunerne lov til at eksperimentere med det her, og det håber jeg da. Det håber jeg da, vi kommer til det, og man kan for eksempel håbe på, at nu snakker meget beskæftigelseslovgivning, fordi det er jeg tager mig af, at noget af det her frisættelse også kan betyde, at de får mulighed for at tænke helt nyt, at det er nu, får lov at komme ind og sige, jamen så har jeg faktisk en idé til, at I kan gøre sådan her i stedet Fordi der er mange muligheder, der skal man jo også lige bære over med det offentlige. er et stort system, og man skal lige have tid til at vende sig til tankerne og være erfaren ved det. Så man skal ikke altid forvente dem, går for os. Man skal være helt sikker på, at det er sikkert. det er jo derfor, at det tit er måske nogle private initiativer, kører noget hurtigere, fordi de tør og må. Men jeg er helt med på dagsorden, og når man har nogle konkrete idéer, så er det jo bare at spille ind med dem og finde ud af, hvad er det, at stå i vejen for, at man tør afprøve det her, fordi vi ved, kan gøre det smart og bedre. Men min forutsigelse er, at det tager noget længere tid at få det tunge offentlige system med på de nye idéer, end det er at få de private med, som ikke har de samme snærende bund. Azhar Ali Iqbal (31:32) Nej, det har du fuldstændig ret i. har du fuldstændig ret i. Karin, er ved at være ved at og det er jo super spændende, hvad det hedder, emner. Man kan jo tale om dem i flere timer, fordi det egentlig er noget, brænder for en, når man har personen for det, At hjælpe unge mennesker i gang. Hvis vi fx bare lige kort skulle ind og tale om ungeløftet. Hvordan får vi en succes med ungeløftet her i Danmark inden for de kommende år? Karin Liltorp (31:59) Jamen det gør vi jo ved, at vi forpligter forskellige parter til at sige, at det ikke bare bliver noget at nu havde vi tænkt os det. Og noget af det, handler om i ungelyftet, er jo netop at sørge for, at mange flere tager en aktie og siger, at jeg vil gerne hjælpe med at få den her gruppe ind. Og der snakker vi både arbejdsgiver, men vi snakker også frivillige foreninger, vi snakker om få dem ind i fodboldklubber. Det kunne være mange forskellige steder, at alle ligesom tænker ud af boksen og siger, hvordan kan få dem ind. Det er den opgave, ligger for lige nu. Der bliver holdt stort møde sidste uge om ungeløftet. Det skal man køre videre på, i de enkelte kommuner, og ud og snakke med, hvad I har at gøre her. Der gælder det om, alle byder ind. Det er nogen som jeg, byder ind og siger, at vi kan også bidrage med det her, og det vil vi meget gerne. Men det kræver, at vi får det ned på gulvplanen, man snakker med dem i den enkelte kommune, siger, at har en god idé. hvor virksomhederne og det offentlige taler sammen og selvfølgelig i høj grad også med de unge. Så vi får nogle helt konkrete løsninger, og så det ikke bliver sådan lidt fluff i at sige, nu gør vi en hel masse. Selvom der ligger noget meget konkret i det. Men nu er det tiden kommet til, går ud i de enkelte kommuner og siger, hvad gør vi så her? Vi ved, hvad der for nogle unge, vi har her. Og hvad kan vi gøre for hjælpe dem? Azhar Ali Iqbal (33:09) Mmm. Ja, selvfølgelig. Og det blev jo spændende at skulle se, hvordan vi egentlig kan gå hen og hjælpe de her unge mennesker her. Ikke kun dem, men også bare generelt mennesker. Karin Liltorp (33:29) Ja, og jeg vil sige, at det er så vigtigt. Vi skal simpelthen have gjort noget ved de her statistikker. Vi har fejlet som samfund, og jeg nu var jeg her ikke for 100 år siden, men der låde man altså ikke så mange stående for. Så fandt man altså en plads til dem alle, som gav mening. Så der er det gået galt med velfærdsstaten. Der har vi på en eller måde gået galt i byen. Så jeg håber så meget på, får ændret det her nu. Azhar Ali Iqbal (33:52) Ja, Malini. Det er nogle super super enepunkter, som du kommer med, og jeg er virkelig, virkelig glad for at have haft dig med her på podcasten her i dag. Bare ligesom helt afslutende, vi har en gimmick kørende, som vi har haft med tidligere gæster, hvor gæsten får lov til at svare på et spørgsmål. Det bare muligt, er ikke noget, er det slemt, men det et spørgsmål, vi stiller, som vi har fået fra den tidligere gæst, og så har du muligheden for at stille spørgsmål til den næste gæst, kommer. Og jeg kan så fortælle dig, at den næste gæst, kommer, er også en politiker som dig, og også en forforskning. Men det spørgsmål tager vi gerne ved siden af, i stedet for at det ikke kommer her, så vedkommende ikke ved, hvilke spørgsmål der bliver stillet. Er du klar? Gå. Garen, hvis du kunne vælge at skulle tage en hvilken-som-halst sportsregel og være aktiv ude over i Danmark, hvilken vil det være og hvorfor? Karin Liltorp (34:31) Ja. Ja. Og jeg er i lendelse til sport. Men jeg tager slalom. Jamen fordi jeg elsker at være ude i naturen, og der er smukt og der er sne. Og jeg håber ikke jeg bliver holdt op på det, det bliver en søllekarriere. Men det var det bedste jeg kunne forestille mig. Det ville være at være professionel slalomløber. Azhar Ali Iqbal (34:50) Okay, vafa. Hvor sej. Hvor sej. sej. Det er sjovt ikke, man egentlig lige altid lige tænker, så kommer der sådan en vende på. Karin, tusind, tusind, tusind tak for deltage til vores JobCast-episod her i dag. Virkelig, virkelig værtsat. Og jeg glæder mig til følge det arbejde, som vi selvfølgelig også ligger i det hos Moderaterne. Og forhåbentligt kan vi jo måske få dig ind til endnu en JobCast igen om... Når vi også er længere frem, og I også længere frem, der er sket nogle andre ting. Så det glæder jeg mig til. Tusind tusind tak for at deltage. Karin Liltorp (35:36) Jamen det var jeg der takker, det en fornøjelse. Azhar Ali Iqbal (35:38) I lige måde, i lige måde, i lige måde. Tak for det.