Fritidsjob som springbræt til karriere

Azhar Ali Iqbal (00:09) Velkommen til JobCast I dag dykker vi ned i et emne, berør mange unge og deres fremtidige karriere. Nemlig et fritidsjob. Hvordan kan et fritidsjob ikke kun give blompenhæng, men også være et vigtigt skridt på vej mod en karriere? Vi har inviteret Charlotte Munch, beskæftigelsesordfører Danmarksdemokraterne, til at dele sin indsigt. Charlotte har tidligere udtalt sig om vigtigheden af fritidsjob og understreder de positive erfaringer og behovet for trykkerammer for de unge. Velkommen til Charlotte Charlotte Munch (00:39) Tak skal du have. Azhar Ali Iqbal (00:41) Lad os starte med at introducere os selv. Charlotte Munch (00:45) Ja, du har jo allerede været inde på det. hedder Charlotte Munch, og jeg er beskæftigelsesordfører for Danmarksdemokraterne. . Og i øjeblikket sidder vi jo også i gang med en masse omkring hele beskæftigelsesreformen, man sige. Altså jobcentre, afkasser, sådan nogle forskellige ting. Men vi har faktisk fornyeligt landet en aftale omkring unge- og fritidsjob. Og det synes jeg jo er enormt interessant, fordi jeg synes, er enormt vigtigt, at unge mennesker, det har mulighed for at få et fritidsjob. Azhar Ali Iqbal (01:19) Absolut, absolut. Og hvorfor mener du så, at det er vigtigt for de unge at få et fritidslutning? Charlotte Munch (01:23) Det er lidt som du også lige i starten af at i din introduktion. Det er både for at de kan tjene lidt lommepenge, men det også fordi, og det synes jeg i den primære årsag, fordi jeg synes det er enormt vigtigt, at unge mennesker lærer, at det er helt almindeligt, at man arbejder. Vi ser desværre en rigtig ærgerlig tendens, hvor mange unge mennesker mange flere end vi nogensinde har set tidligere, bliver tilkendt førtids-pensioner. Og det klart, at er selvfølgelig en ældre generation, som de betaler om nu med fritidsjob, men det sker ofte, fordi de har angst eller andre psykologiske udfordringer. Og jeg tror faktisk, det, man fra ganske ung... kommer ud og får det arbejde, bliver en del af en arbejdsplads og opdager, at man er en del af her sociale. Det giver rigtig meget, og det tror jeg godt kan være med til at være grundstenen for, at man kan klare jobs senere hen. Så jeg tror, at det har en enormt positiv effekt for os alle sammen, men især selvfølgelig for den unge, at de starter tidligt med et job. Azhar Ali Iqbal (02:41) Det er også en meget spændende dialog af hag og diskussion. Vigtigheden bag et fritidsarbejde for unge, hvad der vægter mest? Erfaring, penge eller for den så skylde kammeradskab? Hvordan ser du det? Hvad er det aller vigtigste for unge i et fritidsjob for uden penge og kammeradskab? Charlotte Munch (03:01) Jeg tror, at deres primære indflyvning til et fritidsjob er nok lompenhængende. Det nok det, med de har mulighed for at tjene lompenhængende. Det synes jeg også er helt okay. Jeg tror så, at det de opdager, når de får et fritidsjob, er en samhørighed. Altså det her med, man er en del af et team. At der er nogen, faktisk har brug for en. At det er, ikke bare... at man kan komme og gå som det passer ind, men at man har en forpligtelse til at opfylde det, som ens kollegaer faktisk forventer af en. Det tror jeg en rigtig god læring og en rigtig god byggesten videre i livet. Men jeg tror også, er vigtigt, at de unge ser alt det positive, er i at være en del af fællesskabet. Og så er det vigtigt for mig, at unge mennesker jo vokser op i hjem. Både de ser mor og far gå på arbejde, derfor synes de også, er naturligt. hvis de skulle være unge mennesker fra familier, der måske ikke er på arbejdsmarkedet, så er de måske med til at bryde det mønster, som familien har haft ved at komme ud og starte på et fritidsjob. Og det giver dem i øvrigt også, synes jeg, eller tror jeg, en mulighed for at finde ud af, hvor vil de hente med deres liv. Altså, i dag tror jeg, mange unge mennesker vælger eksempelvis den gymnasielle videreuddannelse efter folkeskolen. Og jeg tror, at mange unge gør det. Det er bare min lille lommefilosofi, men jeg tror, mange unge gør det, fordi det det, ligner folkeskolen mest. Så når de hopper fra folkeskolen, så det naturligt at hoppe videre ind i gymnasiet, fordi det ligner hinanden. Det kunne jeg godt tænke mig, om man kom lidt fra, så vi fik højnet vores adhvervesuddannelser. Fik dem gjort mere attraktiv. Og det tror jeg, kan gøre også ved, at unge mennesker kommer ud og har hænderne i mulden. Prøv at arbejde i Netto. Prøv at arbejde som arbejdsdrenge, piger i forskellige virksomheder. Og ser, at det ikke er så drønfarligt at lave noget andet end skolebænken. Så jeg tror, er god byggesten til det videreforløb. i arbejdslivet. Vi kommer jo ikke udenom, at der er brug for os alle sammen i alle mulige funktioner. Det er enormt vigtigt, og derfor er det også vigtigt, at vi lærer de unge mennesker netop den vigtighed at gå på arbejde. Pengens værdi, sådan nogle forskellige ting. Der er mange positive ting i, at unge starter tidligt på arbejdslivet. Azhar Ali Iqbal (05:42) Det meget spændende, at nævner selv det her med, at gymnasiet ligner folkeskolen, og måske er det nogle kasser, som vi har, jeg ved ikke, måske fra samfundet, skabte, der egentlig gør, at de følger de kasser, men hvorimod, at man måske skal have dem ud af kasserne også. Ser du det også på samme vis, at vi måske har lavet noget, bare er strømlinet? Charlotte Munch (06:03) Jeg tror, at det er nemlig lige præcis det, der sker. At de unge mennesker nok mere er til at gøre det flyde, som de altid har gjort. Følge den strøm, altid har haft. Jeg ser det vigtige i, at de netop bliver hævet ud af den der comfort zone, som folkeskolen måske er. Og ind i NETO, eller som arbejdsdreng, eller pige, den tages skyld. At man prøver at ud og lave noget andet. også, og det tror jeg er enormt vigtigt, især det at møde mennesker uden for skolen. Især det at se, hvordan en kunde kan opføre sig. hvordan man kan være behjælpelig med nogle ting. Altså at man faktisk får brugt sine egne ressourcer mere end det, giver en karakter i skolen. Det tror jeg er sindssygt vigtigt. at man kommer hjem fra arbejde og har hjulpet fru Hjensen nede i netto eller hjulpet en medarbejder på arbejdet, fordi man netop ikke bare møder ind fra 8 til 14 i skolen eller 8 til 15 eller hvor længe de er. Så tror jeg, at er rigtig mange positive ting i at komme ud på arbejdsmarkedet. Azhar Ali Iqbal (07:18) Hmm. Ja, absolut. Og jeg kan godt lide det her med, du egentlig nævner det her med trykke rammer, fordi det er også noget, som du egentlig har udtalt om tidligere, at unge skal have trykke rammer i deres fritidsjob. Kan du komme lidt mere ind på, hvad det indbærer for dig? Charlotte Munch (07:35) Det er så også en af de ting, er enormt vigtige, når unge kommer i fritidsjob. Det skal selvfølgelig ikke være sådan, at man sidder som 13-14-årig i kassen i Netto, og så kommer storebrors venner forbi, og de kender en, fordi de kommer hjemme hos storebror, og derfor så overtaler de en 13-14-årig til at kunne købe eksempelvis alkohol. Det kan også være ubehagelige situationer, hvor en ung sidder der i kassen, og det kan også være nogen, han ikke kender, bliver lidt presset ud i nogle situationer, han måske ikke har lyst til. Så når jeg taler sikkerheden omkring fritidsjob, så er det enormt vigtigt, at vi er klar på, at der altid er en ældre kollega, når det er i yder tiderne eller i spidsbillad. Det kan også være på en tankstation kl. 21 f.eks. om aftenen. Det skal være trygt for et ungt menneske at stå bag kassen på og gå tanken, når der kommer nogen ender, det vil begynde at blive mørkt eller hvad det er. Så det er enormt vigtigt, at sikkerheden er i top for de her unge mennesker, altså sådan så de har ro i mavene, og også sådan så forældrene med ro i mavene kan sende dem til arbejde og ikke skal være bange for, der sker noget. Man skal også huske, at der stadigvæk er røverier på en tankstation. Det skal en ung 13-14-årig naturligvis ikke stå med alene. Så noget af det, er vigtigt i de her fritidsjobordninger, får lavet nu, det er det her med, at de unge mennesker bliver bakket op af en voksen, eller i hvert fald en noget ældre kollega, som har noget pondus til at stå bag det unge menneske. Azhar Ali Iqbal (09:19) Så når du ser, at der er udfordringer med unge mennesker, kan stå bag kassen, er det virkelig noget, der er en udfordring på? Og har vi statistikker på det her, at det egentlig sker. Charlotte Munch (09:31) Vi har i hvert fald... Ja, det er jeg sikker på, vi har statistikker på det. Men jeg ved i hvert fald, at vi har erfaringer med, at unge mennesker har født det ubehageligt at sidde i kassen i Netto. I dag er det jo ikke som det var, da jeg var ung, hvor butikket lukkede kl. halv 6 eller 6. I dag er det jo åbent til 21.22. Og jeg ved, at vi har i hvert fald erfaring med, at unge mennesker har siddet der. Det kan ikke nytt noget, at et ung menneske på 13-14 år skal sidde alene i en kasse i yder tider, hvor det kan gå hen og blive ubehageligt. Det behøver ikke engang at være i spidsbelastninger, fordi det kan være ubehageligt i sig selv. Men det kan måske netop være i ikke spidsbelastninger, hvor der kan komme andre kunder ind, som måske har netop... kommer måske netop på det tidspunkt, fordi der ikke er særlig mange kunder, og derfor kan presset de her unge mennesker ud i en situation som ubehagelig. Det må jo ikke ske, så derfor skal det være sådan, at der skal være voksne til stede, at kunne hjælpe de her unge mennesker. Azhar Ali Iqbal (10:41) kan vi på nogen måde sikre os, at det egentlig bliver udført ude i virksomhederne her i dag, som har med unge og ungearbejdere at gøre. Charlotte Munch (10:48) Ja, det kan vi sagtens gøre, fordi med den nye lov omkring fritidsjob, der kan vi stille krav til, at virksomhederne, der har unge mennesker ansat, også har voksne eller hvert fald noget ældre mennesker til at kunne hjælpe dine unge, når de er i job. Og så kan det være, at det unge menneske, som sidder i kassen, måske... skal have en voksen medarbejder, der fylder op i nærheden, eller situationen skal vindes om. Sådan, det er den voksne, sidder i kassen, og den unge, der fylder op. Men også eksempelvis, og det synes jeg jo, noget, det gjorde jeg selv da jeg var 13-12-13 år, tror jeg var dengang. måtte man dengang. Gå med at vise sig, det er også en god mulighed for at komme ud. Altså, det er jo et hårdt job, det ved vi jo alle sammen, der har prøvet at gå med at vise sig. Men det giver en enorm læring i, hvor meget der egentlig skal til arbejdsmæssigt for at få nogle penge ind på kontoen. Og det synes jeg i øvrigt er et sindssygt godt job, altså det her med uddeling af aviser eller reklamer. Fordi det også viser, hvad der egentlig til for at få sin penge. At penge ikke bare vokser på et pæntøj. Azhar Ali Iqbal (12:01) Nej, absolut ikke. Men jeg kan faktisk godt lide, hvis vi lige holder fast ved den her med at unge i 13-årshalderen kan komme ud på arbejde med at vise sig, hvad det nu end skulle være. havde i sidste uge en skolpræsentation ude i Valby skole. Og der havde vi 7-8-9-eklasserne, hvor vi faktisk har faret af 60-70 % af de elever, der egentlig var der. De fortalte, at de faktisk aldrig nogensinde hørte tilbage fra virksomheden, efter at de egentlig ansøgte et job. Charlotte Munch (12:27) Ja, det synes jeg. Altså, for det første synes jeg, er enormt tavligt, hvis virksomhederne ikke svarer. Så synes jeg også desværre, at vi har fået sådan et samfund, hvor man dårligt tør at skrive noget. Og måske det også lidt kan være en undskyldning for virksomhederne. at jeg synes, skal være en undskyldning, for jeg synes, er ærgerligt. Men jeg kunne egentlig godt tænke mig virksomhederne, at vi havde et samfund, hvor det var helt okay at sige, Azhar Ali Iqbal (12:28) Hvad tænker du, du hører om det? At det aldrig nogensinde er mulighed for at komme afsted? Charlotte Munch (12:55) Prøv høre, du var ikke lige vores profil, fordi vi synes, det kan være, vi synes, du var for indadvendt, og det vi skal bruge er en, der ligesom i møde kommer kunderne, eksempelvis. Derfor synes vi måske, passer bedre til at dele reklamer, eller at vi ser ud, hvor du ikke er i direkte kontakt med kunderne. Altså sådan en tilbagemelding, som man faktisk kan bruge til noget, det gælder ikke kun for unge mennesker, gælder også for os. Jeg synes, er besøgende, når man søger et job, at man ikke engang får et svar tilbage. Jeg synes faktisk, er tavligt af virksomhederne, fordi man bruger en del tid på at sætte sig ned og måske sætte sig ind i virksomheden, inden man sender denne ansøgning afsted. Det er altså ikke ofte bare gjort med højre hånd. Og hvis virksomhederne undrer sig over, at nogen bare søger med højre hånd, så er det nok fordi de har prøvet rigtig mange gange, at de ikke engang får svar. Så bliver de også måske lidt modløse. Så jeg synes egentlig virksomhederne skylder at sende i hvert fald et ordentligt afslag. Så har jeg med på, at de kan have fået 100 vis af ansøgninger til en tændstilling. Og naturligvis ikke kan sætte sig ned og skrive til hver enkelt, Kære Muhammad eller Kære Lars, du har ikke fået jobbet, fordi sådan og sådan og sådan. Men man kunne i hvert fald godt lave et standardt svar, så man i mindst får et eller andet. Så man ikke føler, Altså, nogle gange... kan man være i tvivl om, var ude og modtaget ens ansøgning. Det synes jeg faktisk ikke er okay. Azhar Ali Iqbal (14:21) Og det kunne man måske gøre, nu hvor man er i gang med at ruske rundt i så mange ting, kunne man evt. gøre noget politisk, i skal have ansvaret for at A, B, C og D. Fx. Charlotte Munch (14:26) Ja. Vi kan i hvert fald lave nogle krav om, hvordan det skal være på arbejdspladserne. Jeg er ikke sikker på, kan lave krav om, at de skal svare på ansynlig, men jeg synes godt, kan opfordre til det. Og det synes jeg også, skal gøre. Jeg synes, er helt okay og normalt. Opdraget, ordentligt opdraget, at man naturligvis svarer på en henvendelse. Så det kan i hvert fald være en anbefaling. Jeg er ikke sikker på, vi ligefrem kan lovgiv omkring, at de skal svare. jeg kunne godt tænke mig, at vi i hvert fald anbefalte det. Azhar Ali Iqbal (15:03) Ja, det er spændende, fordi vi hørte jo rigtig mange ting der, og det var jo sådan nogle øveoplevelser, at du har et 13, 14, 15 år i barn, der sender måske 10 til 15 ansøgninger. hørte vi jo rigtig mange sige, men vi hører bare ikke noget. Charlotte Munch (15:13) Det er virkelig dårlig stil. Jeg tror, hvis der er noget, skal tage med i det her, så er det måske næste gang, har møde med dansk arbejdsgiverforening eller danske værv eller farveforeninger rundt omkring, er det så noget, at de måske godt give en anbefaling, videre netop til arbejdsgiverne. Så minimum kunne man bare sende et standard mel, for altså hvor lang tid tager det lige at klæde en mel afsted. Så det kunne man godt gøre. Azhar Ali Iqbal (15:42) Ja. Og med AI her i dag, så burde det jo måske være dem, jeg letter i gør. Charlotte Munch (15:48) Jeg tror ikke, er så svært. Jeg tror sagtens, det er klassisk. Azhar Ali Iqbal (15:50) Nej, nej, præcis. Men det er spændende. Hvis vi kigger sådan fremad, fremtidsinitiativer, politiske initiativer, hvad sidder du og Danmarksdemokraterne og arbejde med her i dag for at styrke ungis adgang til Fritids Job? Er der noget specifikt i arbejde? Charlotte Munch (15:55) Ja. Nej, altså jeg tror ikke så meget ud over det jeg allerede har været inde på. Der skal være en sikkerhed omkring det, også at vi skal opfordre flere ugen til at kunne ud at få et fritidsjob. Jeg kunne godt tænke mig måske at man udvide det lidt sådan, det ikke kun var... Nu har jeg nævnt meget omkring netto eller viser og reklamer. Men det kunne jo være meget mere. Det kunne jo også være... forskellige håndværksmester, havde dem som unge arbejdsdrengene, men naturligvis med en sikkerhed på, de må. Men i stedet for, at de først kan blive arbejdsdrengene de 16-17 år med en mulighed for en lærerplads, så ville det måske være fint at tage dem ind. Det kan være hos bæren om morgenen, inden man går ud skole, man kan vakte det. det kan også være... Altså, jeg mener mere, i stedet for kun ekspeditionsopgaver, altså hvor man står i butikkerne. Sådan tænker jeg, at det kunne være meget fint, at de fik et indblik i bagom, altså for eksempel de håndværksmæssige fag. Og der tror jeg, det kunne være fint, at man udvede den lidt. Altså så på, at elektrikeren måske, eller murerne, tømmerne eller hvem som helst, bruge nogle mennesker. Det kunne også være på tandklinikerne til at ordne instrumenter, som de fik et indblik i. Det her med tandfaget eller Hvad som helst inden for vores servicefag, synes jeg, kunne være rigtig fint. Azhar Ali Iqbal (17:35) Men du ser ikke andre nye tendenser eller udviklinger indenfor arbejdsmarkedsområdet for unge. Det er bare det samme standard eller sådan. Charlotte Munch (17:43) Tænker du på flere muligheder? Azhar Ali Iqbal (17:49) Jeg tænker bare generelt på, om der er noget helt nye trends, kommer fra valgbiskolen, som vi var ude på i sidste uge. Der var jo rigtig mange børn, der kunne udvikle her i dag. Der var flere, sagde, at vi sidder udvikler i det her godsbror. Det er jo nogle helt nye tendenser, som det kan komme ud af. Charlotte Munch (18:02) Ja. Ja, ja. Ja, ja. Og der er jeg jo nok bare tusind gammel, ikke? Fordi det ved jeg ikke så meget om, men du er da fuldstændig ret. Sådan noget skal man jo også se på, og de er jo knivskarpe, de unge mennesker. Altså, ved vi jo selv. Hvis ikke man kan finde ud af sin computer, så er det jo bare om forfattet unge mennesker, ikke? Altså, det er jo dem, kan. Så ja, det er da et super godt emne og helt ideelt at udvide til det. Og der kan der sagtens få de unge mennesker i. Azhar Ali Iqbal (18:10) Hej! Mmm. Charlotte Munch (18:31) Så det synes jeg også kunne være helt fint. Azhar Ali Iqbal (18:35) Ja, absolut. Kunne man eventuelt gøre noget politisk her også? Og skulle sige, at nu opfordrer vi til nogle af de større branchefrieringer til at skulle ta unge mennesker ind. Charlotte Munch (18:45) Ja, det kunne man måske så godt lovgiv om, at de skulle have et visst antal. Faktisk er det også noget af det, vi har fokus på i den anden ende, med seniorjob. Man burde også lægge et eller andet ind for, hvor mange seniorjobs man har. Problemet er, at der selvfølgelig være jobs, og der er meget forskel på at en stor virksomhed eller en lille virksomhed. Hvis man bare har en enkeltmandsvirksomhed, kan være elektrikeren. Så kan vi nok ikke rigtig pålægge ham at have så mange seniorer eller så mange unge arbejdere. Men det er rigtigt, at vi kan selvfølgelig godt lægge ind, at når de nu står og skriger på arbejdskraft, så burde de måske netop se på muligheden for, at de unge kom hen og stod for nogle programmeringer eller nogle hvad ved jeg, som de er sindssygt skarpe i. Det synes jeg da helt sikkert, og det er igen noget, synes også, skal tage med, når vi har de her jobkonferencer, altså beskæftigelseskonferencer, hvor vi har en masse forskellige partner i, og der er det noget af det, som jeg synes, man skal slå lidt på muligheden for at se en god arbejdskraft i det unge mennesker. Azhar Ali Iqbal (20:02) Vi kommer gerne forbi og fortæller, hvad vi oplever ude med de erfaringer, vi har. Charlotte Munch (20:04) Ja, men det synes jeg da helt sikkert, skal, for det er jo sådan nogle input, vi har brug for. er jo input for det virkelige liv, ikke bare for de baske lobeboerne. Så det synes jeg da helt sikkert kunne være ideelt. Azhar Ali Iqbal (20:16) Absolut. Den følger vi lige op på. Godt, Cilotti. Jeg tror, vil komme til vores afslutning. har faktisk to spørgsmål. Et er noget andet væk fra, at her unge er jobspændende. Det aller sidste spørgsmål, jeg har i forhold til unge arbejdsmarkedet, det er, hvis du fx skulle pege på én ting, som kunne forbedre unges muligheder for at et fritidstop her i dag. Hvad ville det være? Charlotte Munch (20:18) Ja. Ja, men fra de unge side, så tror jeg, handler om, at de skal være open-minded. Altså de skal gå ind i det med lysten. Og man skal kunne mærke lysten på dem. Det kan jeg ikke lytte, de kommer. Og det ved jeg godt lyder tusind gange i Men siger det alligevel, fordi det kan ikke nytte noget, at man kommer med hænderne i lommen og bare står og siger, jeg skulle godt tænke mig at jobbe, fordi jeg trænger til at tjene nogle penge. Altså... De unge må selvfølgelig gøre noget. De må sætte sig ind i den virksomhed, de opsøger. Og sige, at jeg kunne super godt tænke mig noget indenfor. Nu nævnte du selv en eller form for programmering eller noget mere teknisk end det, som jeg har begreb om. Sæt sig ind i virksomheden, møde op i virksomheden. Prøv høre, jeg er sindssygt god til det og det det. Og jeg ved, kan bidrage i den her virksomhed. De unge skal også nogle gange selv prøve sig selv lidt af at ture og møde op, også selvom det nogle gange kan være svært. Men jeg tror, vigtigt, fordi vi har også en generation af unge, og jeg er medvirket til, er blevet sådan, fordi jeg har selv barn. Men vi har nøset dem lidt for meget, så det er jo ikke for sjovt, man kører de her jokes om, at mor sidder til job-samtalen, eller at far har skrevet ansøgningen eller noget andet. De unge skal sparkes lidt mere ud over kanten, og... lære at ture at gøre tingene, fordi det giver dem virkelig noget i rygsækken. De giver dem et mod, men det giver dem også en sejr, når de har kommet igennem med det. Og det tror jeg er noget af det, vi skal arbejde på. Altså lære de unge, at du kan sgu godt. Og det bare om at blive ved, også selvom du får et afslag. Og så rejse dig op igen og gøre det en gang til, fordi det styrker dig hver gang, har gjort det. Azhar Ali Iqbal (22:28) Vi kunne faktisk ikke være mere enige herfra. Det er jo netop det, vi egentlig gerne vil. Men super, super fine input, du egentlig har kommet med her, Charlotte. Tusind tak for det. Charlotte, har et aller sidste spørgsmål, som faktisk ikke med har noget med job at gøre. Det bare mere til dig. Hvis du kunne vælge, nu er det folketingsmedlem her i dag, du er politiker, men hvis du kunne vælge at tage i hvilken som helst sport og dyrke den som professional, hvad ville det være? Charlotte Munch (22:37) Godt tak. Jeg er for et års tid siden startet til karate. Jeg synes simpelthen, noget af det sjoveste, har gået til. Jeg har dyrket rigtig mange forskellige sportskrene. Jeg har aldrig været sådan... Jo, jeg har haft heste også reddet. Men så har det været roning eller bodybuilding. Dengang det var skide moderne tilbage for mange år siden. Så jeg altid haft sådan lidt drengede sportskrene. Nu er startet til karate, og det synes jeg er vildt sjovt. Fordi det er lidt af det hele. Og hvis jeg havde tiden til det, så dyrker jeg det meget mere. Det synes jeg er sjovt. Det gad jeg godt for. Ja, det tror jeg godt, gad. Nej, altså det giver også lidt blå mærker, men jeg synes, er sindssygt sjovt. Og det er også en god måde at få nogle aggressioner ud på, og det kan jeg godt hente. Azhar Ali Iqbal (23:28) Osvendt professionelt! Det hør man ikke ofte. Sådan, så er det hårdt, flot man har galt. Det kan jeg faktisk virkelig forestille mig. Charlotte, det her er faktisk en gimmik, laver med alle vores gæster, som vi har haft. Vi tager altid det aller sidste og stiller i spørgsmål, som sindssygt endte af ham at gøre. Det viser også bare, hvem personen sindssygt er bagved. Men ser jo bare noget andet. Charlotte, det har været en absolut spændende snak. Vi har været omkring, hvordan fritidsjob kan være vigtig for unger og deres karriere. De kompetencer, de kan opnå, hvorfor det er så vigtigt at have en vilje at gøre og ture. Charlotte Munch (23:56) Ja, det sgu da vildt. Tak og godt! Azhar Ali Iqbal (24:13) De trykke rammer, men også om, at jeg er rigtig glad for, at du ser den udfordring, sådan set er med et arbejdsgiver, evt. måske ikke forsvare sig tur, måske ikke lige er der tøstet op om unge. Og helt sikkert er det noget, som vi også gør rigtig meget ud af, at skulle informere de unge, men også virksomheder om. Så jeg glæder mig selvfølgelig, det arbejde, som egentlig kommer til at ligge, og hvad der egentlig udminder sig for det. Så jeg vil sige tusind, tusind tak i hjertet for, at du egentlig vil deltage her i dag. Charlotte Munch (24:40) Så tak for at have været med i fornøjelse. Azhar Ali Iqbal (24:42) Tak for det. Og tagerne, tak fordi I lyttede med. Vi ses næste gang til den næste episode af Jobcast. Ha' rigtig god dag.