Hvordan kan et job afhjælper mistrivsel

Episode 5 March 04, 2025 00:20:58
Hvordan kan et job afhjælper mistrivsel
JobCast
Hvordan kan et job afhjælper mistrivsel

Mar 04 2025 | 00:20:58

/

Show Notes

I denne episode af JobCast diskuterer Azhar Ali Iqbal og Sigurd Agersnap, hvordan fritidsjob kan forbedre unges trivsel og mentale sundhed. De udforsker årsagerne til unges mistrivsel, barrierer for at finde job, og hvordan arbejdsgivere og politikere kan støtte unge. Gennem succeshistorier og politiske initiativer fremhæves vigtigheden af at skabe et positivt arbejdsmiljø for unge.

 

Sigurd Agersnap (https://www.linkedin.com/in/sigurd-agersnap/)

Azhar Iqbal (https://www.linkedin.com/in/azharmiqbal/)

JobzNow (https://www.linkedin.com/company/104653278)

 

Takeaways

 

⭐️ Fritidsjob kan være en nøgle til trivsel.

⭐️ Der er behov for præstationsfrie rum for unge.

⭐️ Fællesskab i fritidsjob giver mening og identitet.

⭐️ Unge skal have ordentlige rammer på arbejdsmarkedet.

⭐️ Det er vigtigt at anerkende unges indsats.

⭐️ Mistrivsel blandt unge skyldes mange faktorer.

⭐️ Arbejdsgivere skal skabe et ungdomsmiljø.

⭐️ Politikere har ansvar for unges arbejdsforhold.

⭐️ Samarbejde mellem skoler og virksomheder er essentielt.

⭐️ Succeshistorier viser værdien af fritidsjob.

 

Kapitler

 

00:00 Introduktion til fritidsjob og unges trivsel

01:55 Årsager til unges mistrivsel

03:20 Fritidsjob som udviklingsmulighed

04:51 Typer af fritidsjob og deres betydning

06:31 Barrierer for unge i arbejdsmarkedet

08:54 Støtte fra arbejdsgivere til unge medarbejdere

10:40 Politisk ansvar for unges arbejdsforhold

11:58 Løn og arbejdsforhold for unge

12:55 Sikring af rammer for unge med særlige behov

14:41 Iværksætteri som mulighed for unge

16:45 Skolers rolle i at skabe fritidsjob

17:43 Fremtidige tiltag for unges trivsel

View Full Transcript

Episode Transcript

Azhar Ali Iqbal (00:02) Velkommen til JobCast I dag dykker vi ned i, hvordan fritidsjob kan være en nøgle til at forbedre unges trivsel. Med de stigende bekymringer om unges mentale sundhed er det vigtigt at undersøge alle mulige løsninger. Vi har i dag inviteret Sigurd Agersnap , finansordfører, boligordfører, arbejdslivsordfører, familieordfører, undervisningsordfører samt SFO-ordfører for SF, til dele alle sine indsigter om emnet. Velkommen til Sigurd, kan du præsentere dig selv med de mange titler du har? Sigurd Agersnap (00:34) Jo tak, jeg tror ikke jeg skal kasse mig ud i at kunne alle titlerne som du kunne der. Men jeg har valgt ind for SF. fra Lyngby af lige lidt udenfor København og har også siddet i en kommunal bestyrelse derude tidligere. Og så er jeg nu, når vi skal snakke om fritidsjob, er jeg fodbolddreng med stort F. Og der hvor jeg fik mine første arbejdsmarkedsmæssige erfaringer, det var i den lokale fodboldklub, som 14 årig assistenttræner for nogle af de nye startede dernede. Og jeg tror bare, at det der fællesskab, både er på en arbejdsplads, men også sådan i foreningslivet, det har formet mig og også formet den måde, ser på arbejdsliv og fritidsjob. Så på. Azhar Ali Iqbal (01:26) Fint. Var det ud hos Lyngby? Sigurd Agersnap (01:28) Nej, det er en helt lokal B82-Vium hedder den, og vi spiller på den dårligste fodboldbanen, ligger i Vium. Så vi vandt alle hjemme kampe, fordi de andre ikke kunne spille på penge. Azhar Ali Iqbal (01:30) Nå, det nok så. Det var også bare normen dengang, også? Det var sådan nogle knoldede baner, som man spillede på, frem for det kunstgræs, har her i dag. De unge mennesker. Godt. Tak for lige din lille lydningsproduktion der, Sigurd. Jeg sendte dig hop ud i det, Sigurd, og jeg vil sindssygt høre dig som noget af det allerførste. Hvad siger du som den største årsag til den aktuelle misstrivelse blandt unge her i Danmark i dag? Sigurd Agersnap (02:04) Jeg synes jo, svært, det er det jo også for forskere og eksperter. Der er jo mange ting, spiller ind i det. Noget handler om, at man bruger socialt og medier og får sammenlignet sig en del. Og noget tror jeg også handler om, at vi har ret mange rum, hvor man skal præstere i dag. Og vi har ikke så meget plads til, at man bare er til. At man er barn, at man er under udvikling og at man ikke skal præstere det helt vildt. Så noget af det, arbejder med politisk, er at sige, kan man lave nogle rum både i skolen, men også udenfor skolen, hvor det er præstationsfri. Altså hvor man er sammen. på kryds og tværs, men ikke fordi man skal stå på tær og vise, at man er blandt de bedste. Og det er jo noget med at sige, nu er det altså ikke karakterende, det hele handler om, men det er jo også noget at sige, noget om at sige, at der er forskellige ting, man kan være god til, og du skal nok finde noget, du er god til. behøver ikke at være skole og den slaviske vej. Men altså det er problem, og sandheden er jo, at vi ved ikke præcis, hvad der virker. Azhar Ali Iqbal (03:08) Det også klart, og det hører vi også fra mange af dine kollegaer, som også taler om det samme. her med at i bokse og ikke at være i bokse og køre i de normer, som der altid har været. Men vil du så mene fx, at nu har du selv været aktiv, som du selv fortæller som 14-årig, kan du fortælle lidt om, hvad der var, egentlig gav dig i dit liv her i dag også, hvor du egentlig er? Gjorde det, at fritidsjob gav dig mod på at gøre mange af de ting, som du har forfuldt her i livet? Sigurd Agersnap (03:35) Jeg er meget inspireret af noget, det Svend Brinkman har sagt, og som jeg synes også har passet på mig, det er, at man skal passe på med at kigge for meget indad, fordi på et eller tidspunkt finder du ud af, der ikke mere derinde, og så kan du godt vel være med at lede, men kig lidt ud af og være noget for nogle andre og være en del af et fællesskab og forpligter hos andre. Og det tror jeg virkelig, jeg lærer det med de første chancer i fodboldklubben. At være noget for et fællesskab, det giver sindssygt meget mening, og det gør også, at man bedre finder ud af, hvem man selv er, i stedet for at fokusere meget på selvudvikling eller at dyrke ens egne tanker. Og jeg tror, det er jo... Det vigtige for mig er, at man har et fritidsjob, det er at man får noget med ud over sin løn. Og det tror jeg heldigvis, gør de fleste steder. Altså så får man et fællesskab, eller man får en fælles ramme, en fælles struktur omkring en hverdag, som kan være sundt. For mig er det der fællesskab altid været drivende i det jeg har lavet politisk, og har også været drivende i at forstå mig selv, at jeg er kommet ud og skulle være noget for nogle andre, stedet for at kigge på mig selv. Azhar Ali Iqbal (04:59) Ja, selvfølgelig. Og vil du så mene, at du så selvfølgelig ind på fritidsjob og også af, hvad det egentlig kan gøre for uden at få løn osv. Men hvor du mener, at der kan være flere forskellige typer fritidsjob, der kan være særlig gavnlige for unges udvikling og trivsel. Hvordan ser du det? Sigurd Agersnap (05:15) Det tror jeg mange kan. Jeg tror arbejdet i det hele taget kan være sindsygt opbyggeligt. Og er det jo for rigtig mange, det kan man også se, når man kigger i data og statistikere. Det at have et job at stå op til og have nogen forpligtelse over for andre mennesker eller samfundet, det er jo ofte ret sundt. Så er der jo et ansvar, har som politiker i forhold til at beskytte unge på arbejdsmarkedet. Det synes jeg også er vigtigt. Man skal nok ikke stå og servere på baren efter midnatvel. Det ikke det, skal være de unges opgaver. Men jeg tror, alt fra at stå i en god bærebæks, som giver mening, eller være flaskedreng, eller at være nede i fodboldklubben, det kan give en rigtig meget. Azhar Ali Iqbal (06:03) Nu er du selv meget ind på fodboldklubben, og det her med flaske, kan du løfte lidt slædet for, hvad du selv har lavet, som det allerførste fritidsjob? Sigurd Agersnap (06:10) Det andet først, det var der i fodboldklubben, der var løn involveret, men det var jo også nærmest frivilligt. Og det andet jeg har lavet, er i køkkenet. Altså hjælpe i køkkenet, både på gymnasiet, men faktisk også i en kantine over omkring skolen. Og hvad kalder man det her? Ringgøringsassistent? Eller så sætte ting i opvaskmaskinen og tage dem ud. Azhar Ali Iqbal (06:17) Okay. Sigurd Agersnap (06:40) Men for mig har det... Altså jeg synes det klart, jeg går mere op i fodbolden i ringgøring, men egentlig har jeg nok ikke set tilbage, har begge del jo formet, hvem jeg er i dag, og givet mig noget. Azhar Ali Iqbal (06:53) Spændende. Spændende. Vil du så mene også, at de her barriere, som unge måske oplever her i dag i forhold til noget af de sørge jobs, de barriere, kan være, hvilke vil du mene dig egentlig er? Hvordan ser I det som politikere, de barriere, er for unge i dag? Sigurd Agersnap (07:11) Jeg tror, ser dem ret forskelligt på tværs af politiske partier. Det er klart, er nogle barierer i både at finde de rigtige jobs, og så er der et politisk ansvar for at sørge for, der ikke er unge, der kommer ind i rigtig dårlige jobs, fordi så kan det også være noget skidt. Og så er der... Der er jo en ret stor gruppe unge, hverken er under uddannelse eller i job. Nogle snakker om de der 30.000 mellem 18 og 30 år. Det er jo et ret stort samfundsproblem. For mig at se er det at vise dem hen til nogle jobs, hvor der er gode rammer. For dem er afgørende. Jeg var ude at besøge klar til start, som har med autister at gøre. Og har et samarbejde med Coop. Der siger de jo, det at have en autister... Diagnose gør jo af sagtens, at du kan være rigtig god arbejdskraft, men vi skal lige være lidt opmærksomme på at sikre nogle ordentlige rammer og sikre, at det passer lige til dig. Og der tror jeg desværre, for mange unge, møder arbejdsmarkedet første gang og ikke oplever, at det er tilpasset enten det at være ung eller deres specifikke behov. Og der tror jeg, har brug for nogen, ved, hvad de laver, både nede i kommunens jobcenter, men det kan også være sådan nogen, som klar til start. Azhar Ali Iqbal (08:33) Spændende. Vi var ude og præsenterede på en skole her for en uge, to siden. Og et af de største barriere, som vi oplevede, her unge mennesker faktisk havde, det var cirkus 60-70 % af de her unge mennesker her hørte aldrig nogen kendretur igen på en ansøgning. Når du hører det, hvad tænker du så? Sigurd Agersnap (08:51) Det her synes jeg er helt vildt. Jeg kan også genkende det selv at have søgt jobs, hvor man aldrig hører noget tilbage og bare går og venter. Især som ung, så er man jo så pligtopfyldende og prøver at aflæse koderne i samfundet. tænker, jeg kan ikke søge et nyt job, når jeg har søgt det her indtil jeg får at vide, hvad der sker. Jeg synes virkelig, det er pinligt. Jeg synes, er at tage andre mennesker useriøst, ikke at vende tilbage. Det kræver ikke det store. Det synes jeg egentlig, er noget, burde. Vi skal nok ikke lovgivet om det politisk, men vi skal jo nok i hvert fald opfordre os, de store erhvervsorganisationer, til at tage det alvorligt, når de gerne vil have unge i en par arbejdsmarkeder. Azhar Ali Iqbal (09:32) Ja, selvfølgelig. Og det vil hjælpe langt hen ad vejen, fordi der var rigtig mange unge mennesker der, der virkelig mistede bare lysten til at skulle gøre noget. Jeg har søgt fem-tio arbejdspladser, men jeg hører ingenting. Jeg har forestillet dig 10 afslag eller 10 no responses. Ikke sejlig hyggeligt. Sigurd Agersnap (09:52) Man skal være en væltekop på arbejdsmarkedet. skal tage en afslag og rejse sig igen og sige til sig selv, at de ikke hvad de går glip af eller at ikke er ret færdigt. Da jeg er efter gymnasiet arbejder jeg som pædagogmedhjælper. Det er jo lidt lettere, man er mand, fordi de vil gerne ofte i Våkostue og Børnehave at have nogle flere mænd ind. Men altså jeg fik også helt vildt jobs, hvor jeg ikke fik svar retur. Det havde jeg en alder, hvor jeg godt kunne tage, men jeg tror, jeg havde gjort det som 15-16-årig, så havde jeg tænkt, at jeg virkelig ikke lægge plads til mig på det her arbejdsmarked. Azhar Ali Iqbal (10:25) Det er lidt sørvlig. er det sgu. Men okay, lad os antage nu, at det her unge menneske her er kommet ind på arbejdspladsen. Hvordan ser du arbejdsgiverne kan støtte unge medarbejdere, et mere de egentlige, sikre og bidrage til det her fritidsjob positivt med deres trivsel? Hvordan ser du det? Sigurd Agersnap (10:45) tror noget af det, vigtigt, det er det også i uddannelse, men det er det også i job, det er at skabe et ungdomsmiljø. Altså der er plads til, at de unge medarbejdere, har sammen, have et miljø og lave noget sjovt, fordi det er også noget det, får med for jobbet, udover løn. Så er det selvfølgelig at respektera de grænser, skal være for, hvad unge skal håndtere af problemer. Vi hører om medarbejdere bag kassen, som får et møgfald af kunder, der ikke kan opføre sig ordentligt. Og sådan noget, er man nødt til at gå ind og have en systematik i, hvordan man beskytter de unge. så tror jeg, er en del unge, for hvem hvis man ser dem, anerkender deres indsats og tilpasser lidt til deres behov, så vil de være sindssygt glade på en arbejdsplads. Jeg tror, kræver noget, kalder god gammeldagsledelse og være tæt på de unge. Azhar Ali Iqbal (11:44) tænker du, er noget politisk, man eventuelt kan gøre Danmark? Sigurd Agersnap (11:49) Man har lige gjort noget, der skulle give en større gevinst ved at tage et arbejde. Man har afskaffet arbejdsmarkedsbidraget for unge under 18. Det gør, man kan få flere penge ud til sig selv. Det tror jeg, er nogen, gerne vil. Men jeg tror, den diskussion, vi skal have politisk, er om, vi har indsnævret en lille smule for meget, hvad unge må lave. Når unge ikke må tage mod betaling bag kassen, så kan jeg godt forstå hensynet til det, men jeg ikke sikker på, at det altid er nødvendigt at være sådan. Man kunne godt have, at der var en ansvarlig sous chef ude bagved, man kunne kalde på, lige så snart der var nogle problemer eller noget andet. Jeg tror måske politisk vi nogle gange har for at beskytte de unge har beskyttet en lille smule for meget. Azhar Ali Iqbal (12:37) Også når man har et kontaktløse samfund efterhånden. Det hele er bare sådan dum, dum, og man ikke kan bevæge sig videre. Sigurd Agersnap (12:43) Man behøver ikke være så bange for, at det bliver presset til at tage tyverne op i kassen. Nej, det rigtigt. Azhar Ali Iqbal (12:49) Nej, det var lige præcis det. Det er jo nogle af de ting, selvfølgelig kommer i takt med, man får kigget mere på det. Nu nævnte du selv arbejdsmarkedsbidrager. Hvad med ATP'en? Både man ikke fjerne den for de unge også? Sigurd Agersnap (13:02) Nej, det tror jeg ikke. Jeg tror, er fornuftigt, at man har nogle fælles opsparinger til ens pension. Det tror jeg også, skal som ung, men jeg synes, man skal gøre en del for at hæve lønningerne for unge arbejder. Der er nogle af de der opslag, hvor jeg tænker midt der står vi søger kun medarbejdere under 18. Det fordi de er lige markant billigere. Og der synes jeg godt man kunne spørge arbejdsmarkedspartner om det virkelig skulle være så stor forskel på om du er 18 eller om du er 17 på en arbejdsplads. Altså tit har man nogenlunde de samme udgifter. Så jeg tror mere på at man skal sørge for at lave et lønpress for de unge. Og så er der jo en regel også som jeg glemte før, men det jo den her regel med Hvor meget må man arbejde ved siden af en uddannelse, man har. Og der synes jeg, det kommer meget ind på, hvornår man arbejder. Altså dem, gerne vil ligge noget arbejde inde i ferier, og gerne vil ligge det i weekender, det synes jeg bare, skal. Det skal man bare åbne op for, og det tror jeg, kan give masser af mening. Men også ikke, skal tage ned af det vakter, inden du skal op og i skoledagen efter. Azhar Ali Iqbal (14:11) Det kan jeg også godt forstå. Er der nogle andre politiske initiativer, du arbejder på her i dag for fremme adgang til et mindingsfuldt fritidsjob for unge eventuelt? Sigurd Agersnap (14:21) Jeg arbejder lidt på det her med, hvordan vi kan sikre rammer for dem, ikke lige passer de normale kasser på arbejdsmarkedet. Det jo fordi, ofte får først og videre jobcenteret at søge et almindeligt job, så støder de på, der ikke rigtig bliver taget hensyn til, at man måske har en diagnose eller har nogle særlige udfordringer i en periode. Det der mange unge, ude for en periode af deres liv, og som de også nok skal komme godt videre fra. det kræver bare, at der er nogen, lige holder dem i hånden der. Så jeg er lidt bekymret for, når man har sparret i jobcenterne og beskæftigelsesindsatsen, er man ikke... at man ikke får taget med ud med den unge på deres første fritidsjob og lige sagt, at I skal lige være opmærksom på, at Morten har så brug for lidt faste rammer, og han ikke lige bliver kastet rundt i nye tider. Og man derigennem måske ikke kunne sørge for at fære knækket nak. Men altså, det kræver nogle penge, og det kræver folketinget at have vild til at bruge nogle penge på det. Azhar Ali Iqbal (15:20) Nu nævner du selv børn, har nogle specielle behov osv. Kunne man måske lave en indtag til os over for i verksæt og startups fx? Sigurd Agersnap (15:33) Ja, har jo nu... Nævnt du det ikke på min titelliste, og det er jeg helt færre for, jeg er det ikke længere, men jeg var i værksæt over før, indtil december. Og jeg synes, det er faktisk fordi, jeg kommer af sådan halvdelen af min gymnasieklasse endt med at springe ud som iværksætter og... Azhar Ali Iqbal (15:38) Okay. Sigurd Agersnap (15:50) nogen startede Soundbox og min lillebror er også serieværksætter og sådan noget. Og jeg synes, det der er sindssygt vigtigt og meningsfuldt for mange, og vi har en lidt forløbenshugelagtig opfaldelse af iværksætteri. Altså at man skal have den der store milliardidé, kan rejse over hele verden og hente kæmpe investeringer, hvor meget iværksætteri kan jo også være at lave noget, der findes i dag, men på en lidt anden måde, eller åbne en sneakerbik, som er rigtig god til at lave terrasser. Azhar Ali Iqbal (16:02) Mmmh. Sigurd Agersnap (16:20) og så starte ud der. Vi har også lidt for meget en opfaldelse af, at eværksaleri skal være med en kæmpestor risiko, og man skal tage mange chancer, og det behøver man ikke. Man kan sagtens gøre det som et lille hul i markedet, men som også er ret sikkert. Så jeg har en lidt bredere forståelse af, hvad eværksaleri kan være, og det vil jeg gerne bidrage til. Azhar Ali Iqbal (16:32) Mm. Mmmh. Det lyder også rigtig spændende. Det kunne i hvert fald have noget gavn af at skulle få noget tilskud til at skulle have sådan nogle folk siden ikke også. Fordi der er jo rigtig mange, der kan rigtig mange ting. jeg tror på tværs af hele i veks, af verksætterbranchen, der vil det helt sikkert hjælpe. Så det kunne være rigtig fedt. Jeg stemmer for dig. Hvis du kunne dele en eller anden eksempel på en succesoplevelse, som du måske har bekendtskab med i forhold til hvad et fritidsjob har gjort for et ungt menneske, for uden dig selv med Lyngby og af undskyld med Forvodderklubben osv. Hvad kan du nævne? Sigurd Agersnap (16:57) Perfekt. Jeg var ude med Klar Til Start i en Coop ude i Ballerup og besøgte Morten, som blev månedens medarbejdere i Coop. Han var kommet ind, som har autisme, og var kommet ind og kunne først arbejde ret få timer og skulle ligesom have støtte i halvdelen af tidningerne. Efter noget tid fandt de ud af, han var helt vild med at sidde i kassen. Det på en eller måde var en tryk ramme for os at kunne snakke med en masse mennesker. Han var så hammer sød, at folk i lokalområdet kom ned for at købe en lille Twix og så stå og sludde med ham. Det var fedt at se, jeg fik lov være med lige den dag, hvor han fik overragt præmium. Og hans mor var glad, han var glad, og butikken var glad over, at det lykkes. Det er en dreng, har haft alt for mange nederlag i livet, indtil han fandt den arbejdsplads, der kunne rumme om. Det er jo det, skal huske på, at et godt arbejde kan være mindeligt så byggeligt og meningsfuldt som alt muligt andet, kan tilade. Azhar Ali Iqbal (18:22) Det er jeg meget enig i. Når vi taler om det politiske og hvad unge egentlig kan gøre osv. Kan du se, hvordan eventuelt skoler og uddannelsedinstitutioner i samarbejde med virksomheder, men måske også bare for sig selv, kan skabe flere muligheder for fritidsjob til de unge? Sigurd Agersnap (18:44) Jeg kommer jo lidt i folkeskoleaftalen her. Der skal man jo lidt mere ud i praktik, og man får mulighed for at tage nogle flere timer i praktik. Og det tror jeg kan være rigtig fint for en del børn. Jeg synes, det er pres, har været på ungdommen, om at de skal hurtigst muligt igennem uddannelsen. Også at man til det, man skulle tage så meget uddannelse som muligt. tror jeg ikke altid er det rigtige. Og jeg tror, skal over i den anden retning og sige til folk, okay, der er nogle afstikker, så kan du tage uddannelse senere i livet. Det er jo et høj grad et politisk ansvar at indrette det sådan, man kan komme. Ude i praktik, man kan tage et job og komme tilbage. Der er ikke nogen blindgydder, og man også kan tage uddannelse senere i livet. Men det tror jeg er vigtigt. Og så det ikke bliver sådan et uddannelsesnopperi om hurtigst muligt og mismuligt. Azhar Ali Iqbal (19:40) Det her kan forstå. Hvis du så skulle pege på én ting, som både politikere, arbejdsgivere og uddannelsen institutionen bare fokuserer på for at forbedre unges trivsel gennem fritidsjob, hvad vil det være? Sigurd Agersnap (19:54) Det er et godt spørgsmål. er et stort og svært spørgsmål. Jeg skal også svare jer med at godt. Det er det hårde. Azhar Ali Iqbal (19:57) Det var også det sidste jeg havde. Sigurd Agersnap (20:08) Jeg tror, man skal tænke over det der med, at du skal have noget andet med end din løn. Og at det sætter nogle krav til, at man laver i et unge miljø, men også at man laver en ledelse tæt på. Så... Det ved jeg ikke lige, hvordan man kan oversætte andre steder, man kan måske i hvert fald sige, husk, at når unge kommer ind på arbejdspladsen, så er det for hele deres fremtidige tilbygning til arbejdsmarkedet deres selvsynet i forhold til at få et job, og det må man sørge for at passe godt over på. Jeg kan ikke huske hvem der sagde det, men der er et godt citat omkring folkeskolen, som hedder, træd sagte her bliver mennesker til. Eller noget i den dur. Og det synes jeg godt, kan huske lidt om de første jobs for unge. At der skal man altså lige være lidt varsom, for her bliver der også mennesker til. Og så kan man Os gamle behandle lidt hårdere og sige, nu skal det altså være nu, bliver leveret. Men de unge, der skal man lige træde lidt varsomt. Azhar Ali Iqbal (21:14) Ja, meget enige. Det er de formative ord jo. Det er virkelig værdifuldt, alt det du egentlig har kød med her i dag Sigurd. Jeg har dog et lilleskult spørgsmål, faktisk ikke har noget med unge eller ungingsstyrelser at gøre. Det er faktisk et spørgsmål, vi har stillet til stort set alle vores gæster, som vi har haft. tre af dine andre kolleger inden for Folketinget. Så du får præcis det samme spørgsmål. Det kunne være spændende at se, hvordan det er. Du er egentlig svaret til det. Er du klar? Okay, hvis du kunne vælge én enkelt sportsring, som du gerne vil være professional i, og ikke fodbold, nu har du allerede nævnt fodbold, men alt andet end fodbold. Hvis du kunne vælge at være professional i én enkelt sportsring, hvad vil det være og hvorfor? Sigurd Agersnap (21:45) Fyt, ja. Det er jo det spørgsmål jeg har tænkt over mange gange i mit liv. Jeg har tit gerne... Det skal være... Jeg må starte med udelukkelsesmetoden. Det skal være en holdsport. Det synes jeg er noget af det sjoveste. At træne. Og federe at kunne leve af. Håndbold er nok lige dansk nok. Lidt for snevrende. Azhar Ali Iqbal (22:06) Ja. Sigurd Agersnap (22:33) En holdsport, og folk bliver bomstærke. Jeg har det indtryk af, at man både går tæt mod hinanden i basenken, men så sidder man også op i kafeetet bagi efter og hygger. Og selvom man er prof, så går med vandpål. Azhar Ali Iqbal (22:35) Hæ? Fedt, fedt, fedt, fedt, dejligt, dejligt Sigurd, tusind tak for dine værdifulde indtægter i dag Tusind tak for deltage her og fortælle os om hvilken rolle et fritidsjob selvfølgelig kan have for unges trivsel Og til vores unge lytter og dig derude, gerne vil følge Sigurds arbejde Så kan I selvfølgelig finde mere information på hans profil på SF's hjemmeside Og så vil jeg sådan set sige tak til alle sammen, der egentlig har lytter med i dag Men også lige ledt tak til dig Sigurd Det er virkelig værre sandt. Rigtig gode dag herfra. Sigurd Agersnap (23:26) Goddag. Azhar Ali Iqbal (23:30) Tak.

Other Episodes

Episode 1

December 20, 2024 00:30:58
Episode Cover

Ungarbejdere i POWER

I denne episode af Jobcast taler Azhar Ali Iqbal med Shiraz Qasim, varehuschef hos Power, om ungarbejde og mulighederne for unge i detailbranchen. Shiraz...

Listen

Episode 3

February 12, 2025 00:35:56
Episode Cover

Vejen til bedre integration af unge

I denne episode af JobCast taler jeg med Karin Liltorp om Ungeløftet og integration af unge uden uddannelse eller arbejde. Vi udforsker de udfordringer,...

Listen

Episode 4

February 25, 2025 00:24:57
Episode Cover

Fritidsjob som springbræt til karriere

I denne episode af JobCast taler jeg med Charlotte Munch om hvordan fritidsjob kan være springbræt til en fremtidig karriere for unge. Vi diskuterer...

Listen