Hvordan hjælper man kriminalitetstruede unge ind i arbejdslivet?

Azhar Ali Iqbal (00:19.182) Velkommen til JobCast, hvor vi dykker ned i unges vej til fritidsjob. Dagens emne, hvordan hjælper vi kriminalitetstruede unge inde i arbejdsligheden? I dag har jeg besøg af Jan Mansur fra Vores Unge, en organisation, der arbejder med unge i risiko for kriminalitet. Med over 15 års erfaring og en baggrund som fritidsjobskonsulent deler Jan sin viden og erfaring med, hvordan et job kan være det første skridt væk fra kriminalitet og hen mod en meningsfuld fremtid. Dagens episode kommer direkte fra gadeplanen af. Den kommer til at ærlig, inspirerende og bestemt også kommer vi til at kunne se, hvilke udfordringer der egentlig er, men også hvordan der er, Jan og deres organisation løser dem. Velkommen til Jan. Jan Mansur Hussain (01:09.087) Tak for invitationen. Azhar Ali Iqbal (01:10.67) Jamen selvfølgelig. Så Jan, hvem er du? Og hvad er historien bag vores unge? Slaget er dit. Jan Mansur Hussain (01:17.279) Ja, altså... Hvem er jeg og hvad er vores unge? Vi hænger lidt sammen. Det vil sige, at tilbage i slut nullerne, så var der jo kæmpe bandekrig i København. Jeg er inkarneret i København og født og opvokset i København. Og så ligesom, hvordan unge mennesker blev drejet af de her kriminelle miljøer. Og jeg tænkte, jeg skulle gøre noget. På det samme tidspunkt var jeg ved at tage en uddannelse som socialrådgiver. Jeg kunne ikke vente de 3,5-4,5 år for at komme i gang og få fingrene i de unge. På det tidspunkt stiftede jeg en forening, hed Vores Unge. Det gjorde jeg med inspiration fra det store udland. På det tidspunkt havde jeg været til seminarer om bandekriminalitet. for at blive klogere på det, og der mødte jeg en gadepræst fra Manchester. Og den her gadepræst han inspirerede mig til, at man som menneske og som borger i et samfund også har en pligt for at gøre noget, og man også kan gøre noget. Så det jeg gjorde på det tidspunkt, var, at jeg satte mig sammen med flere af de gutter, som jeg kendte i mit netværk, og sagde, hvad skal vi gøre med de her unge mennesker? De hænger ud, bogstavelig talt på den tidspunkt, hang ud foran min mors vindue. den plads der var, da jeg kunne se dem, jeg kunne se dem, at de var begyndt at sælge stoffer. kunne se, at de selv stod og røg hash. Jeg kunne se, at de kom på stjålne knallerter, der kørte i stjålne bil og sådan nogle ting og sager. Og så tænkte jeg, jeg skal gøre et eller andet. Så jeg inviterede alle de unge til et møde. Og det kunne jeg, fordi jeg måde selv vokse op i det lokale miljø. Så jeg havde en eller form for respekt blandt de unge. De kom til det her møde og hvad skal vi gøre? Hvad er de i mangler? Hvorfor hænger I altid på gaden? De unge fortalte, at vi mangler alt muligt. Vi laver aldrig noget. Der aldrig nogen, tager os mere ud. De var smidt ud af samtlige ungdomsklubber og så videre på det tidspunkt og overladt nærmest til gaden. Jan Mansur Hussain (03:36.607) Så jeg kom hjem med en lang liste den dag, der stod, at de ville ud at køre go-kart, de ville lave paintball, de ville biografen, de ville lave alt muligt. Så tænkte jeg, hvad gør vi jo det? Så jeg begyndte at fonde, og finde nogle penge til det her, og fik noget støtte. Så begyndte vi langsomt, jeg og andre frivillige gode kræfter, og vi begyndte at tage de her unge mere ud, og lave alle de her ting, de gerne ville. Men der skete også det, at vi begyndte at få en relation til de her unge langsomt. Og så var det ikke bare længere sådan noget der med at hænge ud. De fik en eller form for respekt for os, og omvendt så lærte vi dem at kende og forstå nogle udfordringer de havde. Så kunne vi se, at den ene var måske smittet ud af uddannelse, og havde bare ikke i gang med uddannelse eller arbejde. Den anden lå og sov på forskellige sofæer rundt omkring. Og på den måde så startede Vores Unge med, at vi begyndte at lave decideret socialt arbejde og blev sådan en form for mindstordning på frivillig basis i de første mange år. Så sker det der med Vores Unge, at det udvikler sig som projekt, og vi bliver involveret i at lave større projekter. Vi laver projekter i fitnesscentre, hvor vi træner med de unge. Vi ude lave musik med de unge, og er nogle unge, starter en bokseklub, som vi støtter op omkring. Men der sker også det, at vi bliver involveret i et stort projekt i Københavns Fængsler, hvor vi går ind og laver en lidt mere organiseret mentorordning for unge, sidder i fængsel for første gang. Og vi har særligt fokus på unge med etnisminutetsbaggrund. Og så matcher vi de unge, sidder i vartægtsfængsler med frivillige. Det er som sagt en del år siden, og jeg er nået at blive færdig som uddannelse socialrådgiver. Og så var vi en del af det projekt et stykke tid, men jeg udvikler mig også som socialarbejder. Sidenhen har jeg arbejdet med både ledige og folk med flytning baggrund. Men rigtig meget har jeg arbejdet med folk med kriminelletid. Jan Mansur Hussain (05:55.551) som har fyldt i deres liv. Og skal gå videre fra kriminaliteten. Det har jeg lavet i en del år, og senest har jeg sidste fem år været involveret i et større fritidsjobprojekt. Så jeg har en del erfaring med fritidsjob også. Azhar Ali Iqbal (06:03.982) Ja. Azhar Ali Iqbal (06:17.902) Kan vi dykke lidt mere ned i det her med fritidsjob? Det er super inspirerende, Jan, du ikke har været igennem i så mange år, arbejdet med så mange mennesker. Det har sikkert også for hver sin tid haft en nyance. Men kunne vi måske dykke mere ned i forhold til de unge, I arbejder med med fritidsjob? Især i her skæl med, at I er til grænsen til kriminalitet eller hård kriminalitet. Hvor det er og hvordan det er I gør? Jan Mansur Hussain (06:44.415) Min vej ind i det her med blive fritidsjob konsulent, det var egentlig med, at jeg begyndte at arbejde i udsatte boligområder. Det som der på et tidspunkt også blev kaldt G2'er, og var på den her fame liste. De her udsatte boligområder rummer jo rigtig mange mennesker, med alle mulige forskellige baggrunde. Men det som man ved, er, der er en stor grad af udsatthed i det her område her. Derfor satte man særligt ind for at... for at hjælpe de her unge i gang med en uddannelse eller en fritidsjob fordi man vidste, at det ville have nogle effekter på sigt eller man regnede med det og vi var heldige at have forskere tilknyttet, som kunne følge os meget tæt for se, om giver hovedmeningen det her og efter en fireårig periode, kunne man se, at det virker de unge, de lærer faktisk noget og når man så går ind og måler på en ung Der har været en del af det her projekt, kan man sige, at vedkommende har måske kæmpet en ungdomsuddannelse, ved at have et afsluttet folkeskolen selvfølgelig, men er kommet i gang og kommet videre. Og man kan også gå ind og lave nogle dybere målinger, det kan man som forsker på et vis niveau. Så kan de jo lave nogle udtræk for alle mulige registrer. Det lige før man kan gå ind og se, at vedkommende er skatteborgere og så videre. Og så kan man jo se dem og følge dem også på sigt. Azhar Ali Iqbal (08:10.478) Spændende. Og hvordan i forhold til de her unge her, hvad har de for eksempel begivet sig med i dag? Eller undskyld, hvad der er en tidspunkt, hvor det er her projekt med forskningsprojekt startet? Hvilket arbejdstype og arbejdstjops fik de? Jan Mansur Hussain (08:10.655) Øh, ja. Jan Mansur Hussain (08:24.159) Det var meget sådan noget med at lære dem inden de har gået på arbejde. I starten havde jeg nogle lokale projekter, hvor de skulle lære at møde ind til tiden. Lave en opgave i en kortere periode, kunne være de skulle ud og samle affald i nærmiljiet eller møde ind på et cykelværksted og hjælpe en cykelmekaniker. Men nogle meget konkrete og små opgaver. Og det der var vigtigt, var at lære dem, hvis jeg kommer til tiden, hvis jeg hører efter den voksne, så kommer der nogle penge i slutningen af måneden. Og det var faktisk rigtig givende det der med at lære dem at få en økonomi. Så senere hen, så byggede vi så på, så kan man lære at bygge, dem at lave et budget osv. om hvad kunne du ønske dig, hvad går du at spare op til osv. Så når de har været i stykke tid i det her, så sendte vi dem ind i nogle andre typer jobs, for at det til sidst blev... ender på det private arbejdsmarked at blive attraktive lige pludselig for store virksomheder som Sælinger og Coop og sådan nogle, hvor man tænker, okay, det her er unge, gerne vil have ind, og unge, har noget arbejdserfaring, har noget på sivet allerede. Det er en lang historiekort. Azhar Ali Iqbal (09:41.07) Ja, Men du må også gerne gøre den længere, ikke så meget det. er selvfølgelig slet, så vi kan komme længere ind til bunds midte. Jan Mansur Hussain (09:46.751) Det, jeg tænker, jeg gerne vil have med, det her med udsatte unge, det er et meget stort begreb. vi nu tager og skal lære det ned til et udsat boligområde. For en del år tilbage, var der det her med, at historien blandt unge var, at fordi jeg bor i en eller anden park, eller noget andet, og det kunne næsten være hvor som helst i landet, hvor der er et udsat område, de følte, at de blev valgt fra, på grund af deres adresse. eller de følte, at de blev valgt fra på grund af deres etnicitet. Så det var noget med at arbejde med det, og så lære dem at sige, det handler ikke om det, det handler mere om, at du skal have noget erfaring, du skal gøre dig selv attraktiv for arbejdsmarkedet. Du skal gøre sådan, når du går til en jobsamtal, at arbejdsgiver tænker, vil det være? Dej vil jeg gerne ansatte, dej vil jeg gerne have, du kan være en kvindst for min arbejdsplads. Og så var det jo også, det her, når man arbejder med udsatte unge, Det er noget schooling. er rigtig mange af de unge, har mødt. De har ikke fået den her kultur med hjemmefra. Arbejdskultur. Og det kan være på grund af alt muligt. Det kan være fordi, at mor og far har flytning baggrund, og de ikke er på arbejdsmarkedet. De har nogle trauma. Det kan også være, at mor far er på overfølsesindkomst, fordi de er på førstidspension eller et eller andet. Men noget, gør, at de ikke ser derhjemme, at de voksne går på arbejde. Så det er også noget, skal bryde det der. Sådan så, at vi undgår de unge. havner det samme sted eller i fald. De lærer den her kultur, men det er ret fedt at gå på arbejde. Det er hammerne fedt at tjene sin egen penge. På et tidspunkt så kan jeg huske, at hver gang jeg havde ansat en ung pige eller ung dreng, men med pigerne var det sjovt lige snart, de fik deres første løn, så var de nede og køb nejlak osv. eller fik lavet nejle eller få i grådnet hår. Og dagen efter så stod de der med to veninder, fordi det ville de også gerne, det ville de også have råd til. Og jeg var bare sådan hver gang sådan yes, det virker. Det der med, at de får deres egen økonomi, men andre, kan se, det der er faktisk ret smart. Det vil vi også være en del af. Azhar Ali Iqbal (11:50.894) Så kunne I også godt se, hvor du nævner det her, er jo sådan en succeshistorie, som de her unge, mangler, kan man sige, i livet i gønner, de så kan se, deres kammerater, deres naboer har fået en eller succeshistorie, så vil de være en del af den. Det er jo en aflægt reaktion, kan man så sige, det, som de egentlig har oplevet. Men hvordan i forhold til, vi fx taler om deres mentale velstand, hvordan vurderer det? Har det haft en indvirkning også, hvor de er kommet på andre tanker? Jan Mansur Hussain (12:24.671) Jeg har næsten med alle unge set, de lige så snart kommer på en arbejdsplads og bliver en del af det, og ligesom er kørt ind, og de får ros for arbejdspladsen, og så begynder de at vokse, og de begynder at mere individuelle, og de behøver ikke at gemme sig bag gruppen af andre unge. De lærer at på egen ben, og det er ord at bruge om unge, men det det, sker, og det er rigtig fedt at se. Som fritidsjobkonsulent, at man ser, det er noget, virker. Men man ved også, og vi ved også godt, at det bliver bedre til at planlægge deres tid. Det bliver blevet bedre til at passe deres skole. Jeg havde sådan et krav der, som hvis ikke passer din skole og din fritidsaktivitet, så skal det heller ikke passe dit job. For det må være det, der kommer sidst. Men det bliver utroligt struktureret lige pludselig. Og igen det der med økonomi, mange af de unge, som jeg har arbejdet med og arbejdet med, de har ikke muligheden altid for at få lomme penge derhjemme. De har ikke muligheden for at købe eller få en Playstation 5 eller få den nyeste iPhone eller nyt tøj osv. Lige pludselig så kan de selv, så bliver det tilgængeligt for dem. Samtidig med i kulturlødet, der var det også fedt at se, de unge mennesker jeg arbejdede med, pludselig så begyndte de at begå sig i indkøbscentre, kom i bymitten og være forbrugere. Hvorfor nævner jeg det? Fordi at de... Det er jo en del af vores samfund, det der med at kunne deltage på lige fod med andre. Og der følte jeg ligesom, at det er noget, virker. Der begynder vi at viske den der chanceolighed væk. At vi gør de her unge mennesker til lige forbruger på fod med andre. Det var ret fedt at se. Azhar Ali Iqbal (14:12.366) lyder rigtig inspirerende. kan så kan man vel også sige, at kvæg at de går hen og får sådan en succesoplevelse, at de føler sig en del mere af samfundet, så har det muligvis også gjort, at de har dannet rammer for den næste generation, tænker jeg. Jan Mansur Hussain (14:29.727) Der opstår helt klart en kultur. Og særligt når man arbejder med det her blandt i udsatte miljøer, som jeg ikke, boligområder, så sker der en kultur. Fordi at storebror og storsøster giver det videre til lillebror og lillesøster. Fordi de har gjort det. Og så har vi brugt den der med at mor og ikke går på arbejde, ikke er på arbejdsmarkedet. Og der er også nogle klogehoveder, siger, at det også godt kan gå den anden vej. At mor for eksempel kan blive inspireret. eller far for den sags skyld, kan blive inspireret af den unge og mig, okay, ved du hvad, hvor er det flot, mit barn klarer sig godt. Måske havde I også en drøm om at tage en sos-uddannelse eller et eller andet, og så kommer de også i gang. Men det er jo selvfølgelig lidt svær mål på. Azhar Ali Iqbal (15:11.118) Mmmh, ja. Azhar Ali Iqbal (15:16.014) Ja, selvfølgelig. Det er klart. Hvis man skulle gå hen og se på det her tidsforløb, som vi fx har med de unge. Nu er de unge, som vi fx arbejder eller adresserer meget til, er fra 13 til 21. Jeg kan forstå, at jeres aldersram er også der omkring, eller er det analogiske? Jan Mansur Hussain (15:34.591) Nej, det det er det, er Azhar Ali Iqbal (15:36.782) Okay, men så min spørgsmål. Hvor lang tid tager sådan en, hvad kan man sige, sådan en oplæring et eller andet sted? Hvor lang tid tager det for jer at skulle få en ung ind i jeres organisation, så får de klædt godt på til at skulle komme videre? Hvilke udfordringer møder I både fra arbejdsgiver, men også fra en unge? Og hvor lang tid tager sådan noget? Jan Mansur Hussain (16:02.271) Jeg vil sige, at vi meget inspirerer den metode, hedder Housing First, som man har brugt blandt hjemløs. Hvis vi hjælper den hjemløse med at få en bolig først, så kan vi komme videre med alle de andre udfordringer. Det har vi også overført til det arbejde, laver ved vores unge. Så når vi får en sag ind, som kan være meget kompleks, og det at unge kan have været en, der har været i retten, og måske har været dømt for noget, det kan også være en, har været fængslet eller et eller andet. Så går vi meget hurtigt i den tænke, hvornår kan vi allerede begynde at tænke i arbejde med den her unge? Og hvornår kan vi allerede begynde at sørge for, at får deres egen økonomi? Det er rigtig vigtigt for os. Så vi starter forholdsvis tidligt, når vi oplever, at den unge er motiveret og klar. Men i starten så bruger vi vores lidt tættere samarbejdspartner. Så bruger vi de virksomheder, hvor vi ligesom ved, at de kan godt håndtere en ung, som der har de her udfordringer, der følger med. I starten er det meget håndholdt, hvor vi også kan finde på at køre den unge ud til arbejdspladsen og hente dem efterfølgende efter et par timer. Men ligesom sådan så de føler sig sikre og det samme også i forhold til arbejdsgiver. Vi efterleder aldrig en ung hos en arbejdsgiver, hvor vi ikke tænker, det er sikkert eller det er ordentligt. Det skal heller ikke være sådan, at vi bare dumper dem hos en arbejdsgiver, simpelthen gider du ikke at tage dig af den her ugen. Så vi følger dem forholdsvis tæt i starten. Og så kan det være, de har været et par måneder hos en af vores tætte samarbejdspartnere. Så begynder vi at hjælpe dem med at skrive CV og lave decideret ansøgninger og prøve at dem ud på det private arbejdsmarked hurtigst muligt. Azhar Ali Iqbal (17:43.854) Fedt, fedt. Det lyder rigtig, rigtig fedt. Det har jeg virkelig inspirerende. Jeg kan kun tage hatten af. Hvis vi vender den om, Jan, og så ser på virksomhederne, og nu har vi jo taget meget om, hvordan I har arbejdet med de unge osv. Men hvis vi kigger på virksomhederne og virksomhedernes rolle i det her, hvad er jeres erfaring dertil? Hvordan ser I virksomhederne agere på det her? Jan Mansur Hussain (18:10.559) Jeg synes, Alpha og Omega har virksomhederne med. På den måde, at vi fortæller altid, hvad det er for en ung. Vi går selvfølgelig ikke ind og fortæller, hvis den unge har lavet en form for kriminalitet eller et eller andet. Vi fortæller, at det en ung, der har nogle udfordringer med. Og ja, kan også godt være en ung, har en dom med. Men vi går ikke ind i detaljer selvfølgelig. Og så går vi også ind og ser virksomhederne. Er de gider til det? Er de klar til det? til at tage sådan en ung ind. Og det er vigtigt at lave det rigtige match for os. Og det også vigtigt at komme ud og mærke efter, hvad er det for en kultur, er på den her virksomhed. Er de klar til at tage en ung, der kommer, som måske har nogle udfordringer? Fordi det er alfa omega for os, at når den unge skal ud på det private arbejdsmarked, at det er en succes. Det skal være en succes, og vi prøver at gå med livræm, seler og det hele for at sætte det op. Og selvfølgelig kan det fejle og alt det her, og selvfølgelig kan det være, at man har lavet et forkert match. Men det plejer at gå, når alle er informeret om, hvad der skal ske. Og så er det også fedt at se virksomheder. Der er rigtig mange virksomheder, gerne vil det her. Der er rigtig mange, som i mindre virksomheder, hvor de har manglet. En siger de selv, altså givet hvad der var nogen der gjorde det for mig dengang jeg var ung, så jeg ikke skulle alt muligt, og det er fedt det I gør. Og så er rigtig store virksomheder som en del af deres er-profil, at vi gerne vil tage et socialt ansvar, men de ved ikke hvordan. Og så gør man alt muligt andet, hvor det her kan være ligesom meningsfuldt hvis ikke mere. At man hjælper på individniveau, I så hjælper en enkelt unge af gangen. Azhar Ali Iqbal (20:02.542) Virksomhederne I fx sidder og arbejder med her i dag, går hen og hjælper nogle af de her unge her, kan du beskrive lidt, hvis vi fx skulle adressere det herovre fra andre virksomheder her også? kunne et af udfordringerne være med Sennino? Hvad er det virksomhederne selv skal være opmærksomme? Jan Mansur Hussain (20:21.695) Vi ikke sømme. Lad os tage en case, vi ved, der ville være nogle opstartsværingssklider. Så tager vi en... Jeg ved ikke, om man vil nævne navnet i podcasten. Men lad tage en detailbutik, som ser med Leven. Så går vi ind og snakker med butikchefen og siger med dem, at kommer en ung her, og sådan er det en, har mulighed for at tage ind. Han vil rigtig gerne arbejde hos dig. Og så tager vi snakken om, hvad der kan være. Der er selvfølgelig nogle grammer, som der bliver nødt til at være i orden. Fx det der med at møde til tiden og selvfølgelig skal der ikke være noget svin og alle de her ting, og man har ikke sine venner med på arbejde, al de der ting. Men altså på det her tidspunkt, er vi over, når vi går ud og snakker med en virksomhed. Og hvis det skulle ske, så er vi der også. Altså med det samme nærmest. Så kan virksomheden bare ringe til os, så kommer vi og så taler vi med nogen om det her. var din første chance, og der er ikke en anden chance. Men det er som... Azhar Ali Iqbal (20:57.998) Nå. Jan Mansur Hussain (21:21.087) Udfordringen det kan være, det kan være, at de ikke lige har planen, at de skulle arbejde den dag. Altså, scene aflysninger. Det kan være, at en ung, som måske har lidt meget op i hovedet, at de skal have at vide, opgaven går ud på et par gange, og de skal instrueres lidt mere og lidt flere gange selvfølgelig. Og at have opgaven at vide, måske har de lavet opgaven dagen før, men de skal have det videre igen dagen efter. Det er sådan og sådan, at du... Sætter varerne op på hylden, og det det, skal gøre med kasserne bagefter. Et eksempel var en ung, som plejede at ud af hoveddøren på den butik, hvor vedkommende var i. Der var en klar regler, at man går ud igennem bagdøren, og det skal gøres sådan og sådan. Det havde han svært ved at forstå. Det måtte vi så gå ind og hjælpe ham med at forstå, at det skal være sådan. De regler gælder for alle, og det kan godt være, din bus kører lige ud fra en dør. Og det en omvej for dig, men så må du planlægge dig ud af det, så må du tage det en bus, kommer næste gang. Det er et konkret eksempel. Men det er det, jeg oplever, at der skal lige for virksomheden, skal der oftest helst være en fast kontaktperson til den unge. Hvor at den unge ved, at det er ham eller hende, som der er min go-to. Og som der ligesom ved, hvorfor jeg eller følger med. Azhar Ali Iqbal (22:32.046) Okay. Azhar Ali Iqbal (22:43.15) Hvordan føler du, at virksomheden i dag er givet til det? Jan Mansur Hussain (22:47.903) Jeg synes, at de er... De er i stor grad, altså de villige, og de synes, at det er vigtigste. Om de er givet til det, det kan godt svinge lidt. Og man kan sige, der har været så meget run på arbejdsmarkedet, at det har faktisk været rigtig godt i forhold til udsatte borgere generelt, men også i forhold til udsatte unge, fordi man har haft brug for alle hænder, så de har fået en chance mange steder at komme ind. Det jeg kunne være bange for, er, når det ændrer sig igen, at det ikke går så godt på arbejdsmarkedet, at så er de også de første, ryger ud, selvfølgelig. eller ikke selvfølgelig, men det kunne jeg opleve. Men oftest de unge, som jeg har kendt og fulgt gennem rigtig mange år, når de første kom i en virksomhed og er blevet en del af den, så klarer sig rigtig godt. Det der med, de får et ansvar, at der nogen, vil dem, at nogen, der sætter pris på, de kommer, det gengælder de også igen. Og de er oftest super gode medarbejdere, og går den der ekstra mil, og tager gerne de der ekstra vagter. Det sker ofte. Azhar Ali Iqbal (24:10.158) Vi trækker lige, laver lige en lille kort pause her. Jeg skal bare være sikker på, er ved at ramme den sidste i podcasten her. Er der noget mere, gerne vil have med i de udsatte, så skal det være nu. Fordi så stiller jeg det spørgsmål, og så tænker jeg, tager det med nu. Jan Mansur Hussain (24:24.031) Nej, jeg synes, vi kom meget godt rundt. Det eneste, det var det her med, at når man giver en udsatning en chance, så giver de igen. Men det synes jeg, vi lige kom ind igennem. Azhar Ali Iqbal (24:32.558) Vi kommer også til det her til afslutningen, var bare mere, du sagde her tidligere, at du gerne vil tale mere om det udsatte, så tænkte jeg, okay, jeg skal lige have en lille kort par. Og last røg med på den her, lige korter den her, ikke også? Jo, det er du. Hvad hedder der? Vi går videre her efter vi lige har ventet fem sekunder, og så vil det hedde at komme her til afslutning. Men hvis ikke der var mere, så starter vi med afslutningen, fordi så går vi videre til skulle sige, hvad du gerne vil sige til virksomheden, er nysgerrig, men måske tøver. Og så har du så din afslutning med der, fordi der kan du så få netop den her pondus måde til, hvad der egentlig kan blive sagt ude. Cool. Så vi kører ned bare mentalt. 5, 4, 3, 2, Azhar Ali Iqbal (25:17.294) Hvad vil du sige til virksomheder, der er nysgerrige, men måske tøver lidt? Jan Mansur Hussain (25:24.479) Jeg synes, skal give det en chance. Prøv det. Det her er en unik mulighed for virksomheden at gøre en forskel for samfundet. Det kan godt være, at det virker som en lille ting, vi som socialarbejder og alt muligt andet, kan gøre nok så meget. Men hvis vi ikke får integreret de her unge ud på arbejdsmarkedet, så er det rigtig svært for os. Så giv det en chance at række ind lige ud, og vi støtter hele vejen. Azhar Ali Iqbal (25:53.006) Hvor finder man jer, hvis man skal have indgået i samarbejde med os? Nu tænker jeg med, I rækker det fra virksomhederne af. Jan Mansur Hussain (25:59.679) Vi er selvfølgelig på LinkedIn og på vores hjemmeside www.voresung.dk Azhar Ali Iqbal (26:06.638) Vi kommer også til at lægge det ned i vores egne beskrivelse, så der kommer også til at et link til det. var perfekt. Og hvad håber du så lytterne tager med sig i dag, både de unge, fordi vi kommer til at lægge det over for de unge også, men også over til virksomheden. Hvad vil være dit afslutende budskab i forhold til det her? Jan Mansur Hussain (26:24.255) Men jeg tror, jeg vil spole tilbage til, hvad vores unges DNA egentlig var. Og det var, at vi ville gøre en forskel for unge mennesker. Og det også det, jeg vil give videre til virksomhederne. At det her er en mulighed for at gøre en forskel for et ungt menneske. Så lad os hjælpe hinanden og støtte hinanden. Og lad os gøre det samme og hjælpe de unge videre. Azhar Ali Iqbal (26:42.03) Det er jeg rigtig rigtig glad for at høre. Så hvis vi fx skal afslutte det med at skulle sige, hvis vi giver unge en chance, kan det være det, der ændrer alt. Og det starter måske med et fritidsjob, som så fører videre til en uddannelse, som så kan føre videre til et almindeligt liv. Jan Mansur Hussain (27:00.319) helt bestemt. Azhar Ali Iqbal (27:02.798) Jeg vil sige tusind tak, Jaren, for at deltage til vores podcast her i dag. Jeg er enig til at på, det her ikke bliver den sidste gang, for vi kommer tak til at have flere emner med, hvordan vi skal have indrevet jer. Ikke det stort mindre, tak for lyt med, tak for deltaget, Jaren. Vores link er nede i vores beskrivelse, og vi er med på alle medier. Instagram, TikTok og LinkedIn også. Følg os gerne. med disse ord, tak for i og god dag til jer.